AV-løsninger

Det digitale medie er kommet for at blive

Der stilles i dag større og større krav til komfort og effektivitet i møde– og konferencelokaler. Lys, lyd og billede skal spille sammen, og for at opnå den optimale komfort, er varme og ventilation til lokalet også afgørende.

Vi har i SIF Gruppen gjort netop dette koncept til en af vores kernekompetencer, og vi er i tæt samarbejde med nogle af landets førende AV virksomheder, i stand til at sammensætte løsninger til lige nøjagtigt dine udfordringer og ønsker. I SIF Gruppen er vi gode til at lytte og stille de rigtige spørgsmål, så du får en løsning, der både er nytænkende og opfylder dine behov.

Vi tilbyder installation og service på løsninger inden for:

AV udstyr til mødelokaler

Et komplet møde- eller konferencelokale danner de perfekte rammer for afholdelse af møder, præsentationer, undervisning eller foredrag. Lyd, billede og lys forenet med et let og brugervenligt betjeningssystem, bidrager til at give alle parter den bedst mulige oplevelse af mødet.

I SIF Gruppen har vi stor erfaring med at indrette møde- og konferencelokaler med professionelt AV udstyr. Mulighederne er mange, og uanset om du ønsker en løsning med projektor og lærred eller en skærmløsning, bidrager vi gerne med råd og vejledning, så du får en løsning, der lever helt op til dine ønsker og behov.

Ved løsninger med projektor og lærred kan projektoren enten monteres på et beslag, som hænger ned fra loftet, eller i en lift, som kører ned fra loftet, når den skal bruges. Montering af projektoren i en lift er en æstetisk flot løsning, da projektoren er skjult, når den ikke er i brug. Løsningen med montering i lift kan også være en god idé, hvis man er plaget af tyverier, da projektoren dermed ikke er synlig. Hvis projektoren monteres på lofthængt beslag, kan der ud over projektoren monteres et tyverisikringsbur, der forhindrer tyven i at tage projektoren.

Hvis du ikke ønsker en projektorløsning, kan der installeres en professionel skærmløsning. Ønsker du en enkelt skærm, kan vi tilbyde skærme helt op til 103”. Ønsker du en endnu større skærmløsning, kan dette løses ved at sætte flere skærme sammen til en skærmvæg.

Betjeningssystemer

Hvis dit mødelokale bliver brugt af mange forskellige mennesker i løbet af dagen, er det vigtigt, at betjeningen af AV udstyret er nem og intuitiv. Alt efter hvad dine behov og ønsker er, kan vi tilbyde både avancerede rumstyringssystemer og mere simple betjeningspaneler.

Med et trådløst rumstyringssystem i dit mødelokale har du mulighed for at styre alt udstyr i lokalet. Det kan blandt andet være projektor, lærred, DVD/ CD, gardiner, lys og mikrofoner. Det er også muligt at programmere systemet, så et tryk på det trådløse panel udfører flere handlinger på samme tid. For eksempel kan tryk på knappen ”PC” tænde projektoren, samtidig med at lærred og mørklægningsgardiner kører ned, og lyset slukkes. Ud over at det er nemt og smart, betyder det også, at det er slut med at lede efter forsvundne fjernbetjeninger.

Et betjeningspanel monteres enten i væggen eller i kabelkanalen. Du bestemmer selv, om du vil have panelet placeret ved indgangen sammen med kontakterne til lyset eller et andet sted i lokalet. Det er også muligt at få en løsning, hvor du kan bruge din Smartphone eller Tablet som betjeningspanel til rumstyringen.

En anden og elegant måde at få kontrol over dit udstyr på, er ved at montere en bordbrønd i bordet. Ud over knapper til betjening af udstyret kan der også trækkes VGA kabel med lyd, netværkskabel og strømkabel op i brønden, så du derfra kan få adgang til de mest brugte kabler.

Interaktiv undervisning

Sammen med vores samarbejdspartnere tilbyder vi også interaktivt udstyr til undervisningssektoren. Vi tilbyder produkter og løsninger, der kan være med til at gøre din undervisning mere spændende, interaktiv og nærværende for både underviser og elever, i form af blandt andet interaktive tavler, interaktive projektorer, dokumentkameraer og afstemningssystemer.

Digitale infoløsninger

God kommunikation er afgørende for alle former for virksomheder og organisationer. I den sammenhæng kan infoskærme være et væsentligt værktøj til at optimere kommunikationen både eksternt og internt.

En infoskærm i en reception kan, uanset om receptionen er bemandet eller ubemandet, være med til sikre at dine gæster bliver modtaget på bedste vis. Når man som gæst tydeligt kan se at man er velkommen og måske oven i købet blive vejledt til det rigtige lokale, så giver det den helt rigtige start på besøget.

Infoskærmene kan også være et medie til at kommunikere vigtig information ud til samtlige medarbejdere i organisationen. I en virksomhed er der altid en gruppe medarbejdere som ikke har tid eller måske ikke adgang til virksomhedens intranet, og derfor er det vigtigt at have en kommunikationskanal, der giver direkte adgang for alle.

Infoskærme kan både bruges til lokale nyheder, til corporate nyheder og eksempelvis reklamer.

Skærmen er bygget op med en ensartet skabelon, men det er op til det enkelte sted eller kontor at publicere informationerne.

Skærmene kan altså være med til at skabe en større genkendelighed for gæsterne, men det er også med til at skabe en større sammenhængskraft blandt de ansatte. Derudover medvirker de til at give en større viden omkring, hvad der rører sig i din virksomhed.

På uddannelsessteder kan det også være en stor fordel at kunne kommunikere direkte ud til alle elever og undervisere på en enkel og overskuelig måde. Med et informationssystem opsat strategiske steder på skolen/gymnasiet/ højskolen etc. har du mulighed for at effektivisere din måde at kommunikere på.

I SIF Gruppen kan vi sammen med dig, kortlægge behovet for informationssystemet og rådgive om hvilke informationer, der er hensigtsmæssige at bringe alt efter placering af skærm. Systemerne er lette at tilpasse, og der kan uden problemer automatisk trækkes informationer fra databaser, vises billeder og film, laves streaminger etc. Så uanset dit behov, kan vi finde et system der passer til dig.

En digital infoløsning opdateres via internettet, så det eneste der kræves for at kunne redigere og opdatere indholdet, er en PC med adgang til internettet. Det betyder, at du kan sidde og opdatere skærmenes indhold uden at du fysisk behøver at være til stede på infoløsningens lokalitet. En anden fordel er, at alle skærmene uanset lokalitet bliver opdateret samtidigt. Det er en stor fordel, hvis infoskærmene eksempelvis bruges til publicering af personaleinformation, lokaleinformation eller som digitalt prisskilt. Hvor mange skærme din infoløsning skal indeholde, bestemmer du selv. Der udarbejdes et layout til dine skærme, der skræddersyes helt efter dine ønsker og behov. I layoutet bestemmes det, hvilket indhold der skal vises hvor på skærmen. Via det internetbaserede kontrolpanel bestemmer du selv, om indholdet i de digitale infoløsninger skal vises på alle skærme, eller kun på bestemte skærme. Du kan også blande indholdet på skærmene, så noget er fælles, og noget er specifikt for den enkelte skærm. Dette er en fordel for dig, som har flere skærme hængende i forskellige afdelinger.

Digital skiltning

Forbrugerundersøgelser har vist, at over halvdelen af alle købsbeslutninger bliver truffet i butikken. En effektiv måde, hvorpå købsbeslutningen kan påvirkes, er ved hjælp af digitale skilte placeret rundt omkring i butikken. Med digitale skilte får du mulighed for at kombinere tekst, billede, grafik, PowerPoint og video, hvilket giver dig en lang række muligheder for blandt andet at genbruge eksisterende reklamemateriale. Du har også mulighed for at implementere reklamemateriale fra dine leverandører. Digital skiltning i vindues- og indgangspartier er også et effektivt værktøj til markedsføring af din forretning.

Videokonference

Det handler om at forbedre den måde din virksomhed arbejder på, den måde I kommunikerer på, og den måde I styrer jeres forretningsforbindelser. I dagens konkurrenceprægede erhvervsmiljø er det afgørende at forbedre samarbejdet og nedbringe beslutningstiden. Kan man i denne sammenhæng yderligere reducere rejseomkostninger og medvirke til en lavere CO2 udledning, er det en ekstra gevinst.

SIF Gruppen har mange års erfaring med intelligente installationer i møderum og kontorer, og vi kan med vores samarbejdspartnere yde rådgivning, design og implementering af professionelle videokonferenceløsninger, der er pålidelige og særdeles nemme at bruge. Vi arbejder tæt sammen med dig for at skabe en løsning, der passer til din organisations unikke behov.

Det er i dag også muligt at etablere cloudbaserede virtuelle mødelokaler. Her kan du og dine mødedeltagere ringe ind til, og holde videokonferencemøder når det passer dig.

Skræddersyede løsninger

For at opnå det bedste resultat mener vi, at det er vigtigt at lave skræddersyedeløsninger som er tilpasset netop den enkelte kundes behov, og de krav som stilles til løsningen. Vi garanterer den bedste rådgivning og den mest fleksible og fremtidssikrede løsning, uanset størrelse og udformning på installationen. Vi er med i hele processen, lige fra idé til installation og efterfølgende service.

SIF Gruppen er en stærk spiller inden for skræddersyede og brugervenlige AV-løsninger i alle former. Vi har stor erfaring med og fokus på optimal integration af AV og IT.

Integration er nøgleordet

Vi er overbevist om, at der i fremtiden vil blive sat stor fokus på samlede integrerede AV-løsninger, som skal gøre hverdagen lettere for dig. Vi kan således rådgive dig om samlede AV-løsninger, hvor brugervenlighed og integration mellem alle de forskellige anlæg og systemer er nøgleordet.

Alle vores tekniske løsninger kan integreres i et stort IP Netværk med datalogning og fælles overblik i en grafisk brugerflade.

Dine fordele ved en møderumsløsning fra SIF Gruppen, er den mærkbare komfort samt det faktum at du kan minimere dine møderumsomkostninger betydeligt.

Serviceaftaler

Vi kan tilbyde service og forebyggende vedligeholdelse af alle vores tekniske løsninger uanset størrelse og kompleksitet. Ligeledes kan vi i form af fordelagtige serviceaftaler tilbyde at administrere koordineringen af de ønskede eftersyn.

”Dine fordele ved en møderumsløsning fra SIF Gruppen, er den mærkbare komfort samt det faktum at du kan minimere dine møderumsomkostninger betydeligt.”

Morten Bodholt Nilsson, Servicechef

SIF Gruppen · Generatorvej 12, 2860 Søborg · Tlf. 39 750 750 · sif@sif.dk