Skovshoved Sejlklub

Med hjertet har vi kastet anker i Skovshoved

I SIF Gruppen brænder vi altid for at gøre en forskel, også uden for installationsbranchen. Vi har derfor altid støttet initiativer, der bidrager til at sikre det lokale idræts- og kulturlivs gode udviklingsmuligheder, og særligt i Skovshoved hvor vores hjerte stadig bor. SIF Gruppen har igennem mange år støttet Skovshoved Sejlklub i form af diverse bidrag, sponsorater og arrangementer, og vores engagement er ikke blevet mindre gennem årene.

Årligt VIP arrangement i havnen

I SIF Gruppen har vi siden 2010 hvert år afholdt et årligt VIP arrangement i Skovshoved Havn. Det er nu blevet en fast traditionen, at vi hvert år i august, i samarbejde med Skovshoved Sejlklub, inviterer gode kunder og forretningsforbindelser til et hyggeligt og spændende netværksarrangement på bølgen blå.

Arrangementet starter altid med en god sejler morgenbuffet, velkomst og briefing, hvorefter vi inddeles i hold og sejler ud i sejlklubbens moderne kapsejlads-både. Med om bord har vi nogle af sejlklubbens dygtige teamskippere som hurtigt lærer os at sejle bådene. Herefter gennemfører vi et lille Match Race på en udlagt bane. Når sejladsen er slut, går vi i land og nyder en kold moleøl mens vi kårer vinderholdet og slutter dagen af med en velfortjent frokost i Restaurant Sejlklubberne.

Match 28 sponsorat

Idet vores årlige Match Race arrangement er blevet sådan en stor succes, har det i nogle år ligget i kortene, at vi da burde få vores logo på en af de flotte match race både, og i 2015 blev det endelig en realitet.  SIF Gruppen sponsorerer idag en af Sejlklubbens Match 28 både, som dermed har SIF Gruppens logo på både fribord og spiler. Båden benytter vi naturligvis ved vores årlige Match Race arrangement og samtidig har vi mulighed for at tage vores kunder med ud på mindre sejladser i "egen" båd. 

"SIF Gruppen har udviklingsmæssigt haft god vind i sejlene i tidens løb, men selvom vi er blevet en større virksomhed og ikke længere har adresse i Skovshoved, glemmer vi aldrig den havn vi stævnede ud fra."

Caroline P. Saxild, Kommunikations- og imageansvarlig

SIF Gruppen · Generatorvej 12, 2860 Søborg · Tlf. 39 750 750 · sif@sif.dk