Kvalitetssikring

Kvalitetscertificeret efter ISO 9001-standarden

Sikkerhed for kvalitet

Med det formål, at alle vores opgaver bliver udført med størst mulig kvalitet og under hensyn til arbejdsmiljøet og med mindst mulig miljøbelastning, har SIF Gruppen med udgangspunkt i Sikkerhedsstyrelsens kvalitetsledelsessystem (KLS), udarbejdet yderligere sikringsprocedurer i virksomhedens eget kvalitetssikringssystem (KS), som er certificeret efter 9001-standarden.

Vores mål med kvalitetssikringen er:

  • Vi leverer det vi lover – og derved får vi tilfredse kunder
    Vi udfører kvalitetsbetonede arbejder på alle vores forretningsområder og vi sørger for at alle kundeaftaler     er klare, entydige og bliver overholdt
  • Vi har brede kompetencer og en velfungerende organisation
    Vi udfører alle arbejder på et højt fagligt niveau og sikkerhedsmæssigt forsvarligt i henhold til gældende     lovgivning og forskrifter
  • Vi har tilfredse og motiverede medarbejdere
    Alle vores medarbejdere medvirker til at sikre kvaliteten af det udførte arbejde. Alle i SIF Gruppen er derfor forpligtede til at påpege og indberette kvalitetsmæssige mangler
  • Vores arbejdsmiljø og sikkerhed lever op til højeste krav
    Det er den enkeltes pligt at være fortrolig med og overholde de bestemmelser og retningslinjer, som SIF Gruppen har fastsat i forhold til kvaliteten
  • Vi ønsker at være en sund virksomhed med acceptable økonomiske resultater
    Ved opstilling af kvalitetsmålsætninger vil SIF Gruppen sikre en løbende forbedring af kvalitetssikringssystemets effektivitet

Opfylder gældende love, regler og standarder

Kvalitetssikringssystemet sørger for, at der udarbejdes alle nødvendige procedurer, beskrivelser og forretningsgange for kvalitetssikring samt at alle opgaver, udover at blive udført i overensstemmelse med gældende love og regler, også opfylder SIF Gruppens egne standarder.

Sikring af fejlfrie installationer

Hensigten med kvalitetssikringen er bl.a. at sikre fejlfrie installationer, samt til en hver tid at indfri kundens forventninger.

Kvalitetsplan

Kvalitetssikringen indeholder en kvalitetsplan, der danner grundlag for den planlagte håndtering af den enkelte opgave. Herfra henvises således til hjælpedokumenter som bl.a. proceskontroller og slutkontroller, som kan dokumentere det forventede resultat og efterfølgende kan dokumentere den leverede vare, og til sidst en accept fra kunden på afleveringsdokumentet.

Arbejdspladsvurderinger, drifts- og vedligeholdelsesprogrammer

Vores kvalitetssikringssystem indeholder bl.a. arbejdspladsvurderinger, således at arbejdet med selve kvalitetssikringen går i gang inden opstart af en ny byggesag. I nær tilknytning til dette, er der udarbejdet et drifts- og vedligeholdelsesprogram, som ved opgavens aflevering udleveres til kunden.

Interne Audits

Under den løbende proces indsamles der ved interne audits, resultater for alle de proceskontroller og slutkontroller der er udført. Dette gøres som et led i den samlede forbedring af kvalitetssikringssystemet. 

Certificeret af Bureau Veritas og F&P

Evaluering og certificering af kvalitetssikringssystemet foretages årligt af Bureau Veritas, som er godkendt af den danske akkrediteringsmyndighed DANAK. Endvidere er kvalitetssikringssystemet godkendt af Forsikring & Pension (F&P).

”Hensigten med kvalitetssikringen er bl.a. at sikre fejlfrie installationer samt til en hver tid at indfri bygherrens forventninger.”

Ole Bech, ISO 9001 systemansvarlig

SIF Gruppen · Generatorvej 12, 2860 Søborg · Tlf. 39 750 750 · sif@sif.dk