Rådgivning, salg og beregning

Tillidsvækkende rådgivning og salg med fokus på dit reelle behov

I SIF Gruppen tilbyder vi kvalificeret rådgivning om alle former for installationer, der kan bidrage til øget komfort, sikkerhed og energistyring i både private-, erhvervs- og offentlige bygninger.

Vores kompetenceområder

Vi rådgiver, installerer, reparerer og vedligeholder inden for følgende områder: 

Tillid og tryghed

Uanset hvilken opgave vi står overfor, er det vores mål at være gode til at lytte og forstå kundens behov, og skabe tryghed og tilfredshed med den valgte løsning, med særlig fokus på økonomi, kvalitet og fremtidige udvidelsesmuligheder. Vi lægger stor vægt på god kommunikation og sikrer os at kunden er med i alle vigtige beslutninger, allerede fra rådgivningsfasen.  

Åbne protokoller

Alle vores tekniske løsninger er baseret på åbne protokoller, hvor der hele tiden arbejdes på, at forbedre produkterne og udvikle nye. Derved sikres at en investering i dag, også er en investering i fremtiden. Derudover gør de åbne protokoller det muligt frit at vælge servicepartner, og giver næsten ubegrænsede muligheder for at integration med andre anlægstyper.

Skræddersyede løsninger

For at opnå det bedste resultat mener vi, at det er vigtigt at lave skræddersyede løsninger som er tilpasset netop den enkelte kundes behov, og de krav som stilles til løsningen. Vi garanterer den bedste rådgivning og den mest fleksible og fremtidssikrede løsning, uanset størrelse og udformning på installationen. Vi anbefaler altid funktionelle løsninger, baseret på den nyeste viden om energioptimering og energirigtige løsninger og vi kan være med i hele processen, lige fra idé til installation og efterfølgende service.

Certificerede konceptløsninger

I SIF Gruppen forstår vi vigtigheden af at de løsninger vi rådgiver om og sælger til vores kunder, er gennemtestede og hundrede procent funktionelle – særligt når det drejer sig om integrerede løsninger. Derfor har SIF Gruppen udviklet en særlig afdeling med speciale i gennemtestede og certificerede konceptløsninger indenfor velfærdsteknologi, Hotel- og entertainment samt IP og WiFi infrastruktur.

Disse certificerede løsninger hører under NeuConcept, og er dermed vores garanti for løsninger der med det samme kan gøre en mærkbar forskel for vores kunder.

Vi er både traditionelle og moderne.

SIF Gruppen er på mange måder en traditionel installationsvirksomhed, hvor de enkelte kundeansvarlige afdelingsledere til daglig fungerer som Key Account Managers, som det hedder på moderne dansk. Det vil sige at de enkelte afdelinger har ansvaret for at servicere deres faste kunder og sikre sig at de kunder bliver lyttet til, og at vi imødekommer deres behov – også når det gælder salg af yderligere tekniske løsninger og installationer. Men når det så er sagt, så har SIF Gruppen samtidig et dedikeret salgsteam, som både fungerer som back-up for afdelingslederne i salgsøjemed, men som også har den fornødne tid til at lytte til og rådgive potentielle nye kunder. Så uanset om du er eksisterende kunde i SIF Gruppen eller potentiel ny kunde, er du garanteret den bedste behandling.   

Vores salgsteam samarbejder som sagt tæt med vores driftsorganisation og naturligvis vores øvrige rådgivere. Derudover har de også et tæt samarbejde med vores interne beregnerteam som både hjælper vores salgsledere med beregning af større tilbud, men som naturligvis primært beskæftiger sig med kalkulationer i forbindelse med entrepriser, udbud og licitationer.

Udbud og licitatationer

En væsentlig del af SIF Gruppens installations- og servicearbejde består af vundne private- og offentlige udbud og licitationer vedrørende blandt andet udvidelser og renoveringer eller rammeaftaler. Derfor har vi i vores salgs- og beregningsteam medarbejdere med særlig ekspertise for dette forretningsområde. 

Kontakt os

Ønsker du rådgivning indenfor en eller flere af vores kompetencer og løsninger, eller ønsker du at få et tilbud på en løsning, så kontakt vores salgs- og rådgivningsteam på 39 750 750.

”Uanset hvilken opgave vi står overfor, er det vores mål at være gode til at lytte og forstå kundens behov, og skabe tryghed og tilfredshed med den valgte løsning, med særlig fokus på økonomi, kvalitet og fremtidige udvidelsesmuligheder.”

Lars Mejlby, Salgs-, Marketing- og Udviklingsschef

SIF Gruppen · Generatorvej 12, 2860 Søborg · Tlf. 39 750 750 · sif@sif.dk