1.8.2013

Sådan sikrer du dig bedst muligt mod el-brand.

Det kan være fristende at spare på udgiften til en elektriker, og selv rode med el-installationerne derhjemme. Det kan dog blive en både dyr og fatal omgang.

Sådan sikrer du dig bedst muligt mod el-brand.

El-brande i hjemmet

Hvert år opstår der ca. 700 el-brande i Danmark, og det kan betyde, at folk mister livet. På samme måde går ens hjem og inventar formentlig tabt i forbindelse med en brand. I andre tilfælde kan hjemmegjorte installationer give elektrisk stød, hvilket også er en meget alvorlig sag.
 

El-eftersyn i hjemmet

En undersøgelse foretaget af installatørernes brancheorganisation TEKNIQ viser, at der ved et el-eftersyn findes fejl i ni ud af ti danske boliger. Det vidner om, at der laves rigtig meget gør-det-selv-arbejde, måske fordi husejere tror, at det at trække ledninger er på lige fod med at sætte en lampe op. Vi må derfor gå ud fra at det meste af arbejdet bliver udført på grund af uvidenhed, for ingen vil vel bevidst sætte sig selv og sin familie i en risiko for at brænde inde.
Uvidenhed er altså en af de største el-sikkerhedsmæssige farer. Her betaler boligejeren ofte en høj pris for at omgå autorisationslovgivningen. 
 

Autorisationslovgivningen

Reglerne for hvad du selv må lave af el-arbejde, er meget strenge, fordi det netop er et arbejde der er behæftet med en væsentlig risiko for brand, hvis det ikke er udført ordentligt.

El-arbejde er kompliceret, og der er en grund til at vi har en autorisationslovgivning på området. En god tommelfingerregel er, at du selv må sætte en lampe op og udskifte selve stilkontakten i en eksisterende el-installation. I det store hele er alt andet arbejde autorisationsbelagt, og skal udføres af en elektriker.

Tre gode råd, du kan følge for at sikre dig bedst muligt mod en el-brand.

  • Undgå gør-det-selv-arbejde. Hvis du er i tvivl om, hvad du selv må udføre, bør du kontakte os på telefon 39 750 750, eller orientere dig på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside www.sik.dk/tjek
     
  • Hvis du handler bolig eller er i tvivl om, hvorvidt dine el-installationer er lovlige, kan du få os til at gennemgå dine el-installationer.
     
  • Installer en brandalarm i hvert rum. Hvis uheldet er ude, så er det din bedste sikring for, at du og din familie kommer i sikkerhed hurtigst muligt. Kontakt os gerne for et tilbud på installation af brandalarmer i dit hjem.


Ring til os på telefon 39 750 750

"Husk at udgiften til arbejdsløn i forbindelse med forbedringer i boligen hører ind under BoligJobordningen, der gælder frem til udgangen af 2014."

SIF Gruppen · Generatorvej 12, 2860 Søborg · Tlf. 39 750 750 · sif@sif.dk

Vi bruger cookies ifbm. funktioner på hjemmesiden og til indsamling af statistik. Ved at klikke "Accepter alle", godkender du vores brug af cookies. Hvis du klikker på knappen "Afvis alle", sætter vi ikke cookies til statistik – vi benytter dog en cookie for at huske dit valg. Du kan også vælge hvilke formål, hjemmesiden må bruge cookies til.
Tilpas indstillinger