28.4.2014

Lærling nr. 208 uddannet i SIF Gruppen

Krisen har stadig godt fat i el-branchen og der optages og uddannes derfor færre og færre elektrikere i hele landet. Vi, i SIF Gruppen, er dog en af de virksomheder, som har valgt ikke at skære ned på lærlingeområdet og er stolte over, netop at have uddannet lærling nummer 208.

Lærling nr. 208 uddannet i SIF Gruppen

Elektrikere kan blive en mangelvare

El branchen har de seneste år været præget af en negativ udvikling i optaget og uddannelse af lærlinge. Udviklingen hænger sammen med finanskrisen, som har ramt mange virksomheder, som derfor har holdt igen med at ansætte lærlinge. Konsekvensen kan blive, at elektrikere på sigt bliver en mangelvare.
Den negative udvikling startede omkring 2008 og allerede i 2009 var antallet af lærlinge faldet med næsten 50% sammenlignet med 2007. På trods af, at der så småt er begyndt at være tillid til økonomien igen samt tegn på fremgang i branchen, optages der stadig færre og færre lærlinge, fremgår det af nye tal fra EUX (erhvervsuddannelserne). Dette kan blandt andet skyldes, at der ikke er nok arbejde til at ansætte lærlinge eller at virksomhederne er blevet pressede på grund af de nye regler vedr. præmie- og bonusordningen. Præmiesummen på 33.000, som man tidligere fik når man optog en lærling, bliver nu delt op i rater således at virksomheder modtager 8400kr. i løbet af de 3 måneders prøveperiode, mens resten af beløbet først udbetales når prøvetiden afsluttes med fastansættelse.
 

Lærlingene er vores fremtid

Selvom vi i SIF Gruppen også har været ramt af krisen, har vi valgt at opretholde antallet af lærlinge. Vores Kvalitets- og uddannelsesleder Ole Bech, fortæller her hvorfor: ”Vi ser det først og fremmest som et socialt ansvar i samfundet, at være med til at udlære elektrikere til det fremtidige arbejdsmarked. Desuden er det en værdifuld investering for os, da de kan blive dygtige og være med til at videreføre den teknologiske udvikling.” 
 

Det betaler sig

SIF Gruppen har altid haft stort fokus på lærlinge og har efterhånden uddannet 208 af dem, heraf flere med medalje. Vi har gjort uddannelse af lærlinge til en integreret del af vores medarbejderpolitik og har løbende 37-39 lærlinge ansat. Både lærlinge med anden etnisk herkomst end dansk og piger, er under uddannelse i SIF Gruppen og vi er stolte af at være blevet kåret til årets læreplads og at vi har modtaget flere hæderspriser for vores arbejde med integration. SIF Gruppen modtager ugentligt 30-35 ansøgninger fra unge mennesker som drømmer om at blive elektrikere, hvilket er flere end nogensinde.
 

Fokuseret uddannelsesafdeling for lærlinge

For at styrke arbejdet med uddannelse af lærlinge, har SIF Gruppen oprettet en uddannelsesafdeling under ledelse af Ole Bech. Her har ansvaret for den samlede uddannelse af lærlingene og har et tæt samarbejde med de tekniske skoler og El fagets uddannelses nævn.
 

Oplev forskellen

I SIF Gruppen tror vi altså på, at det har stor betydning at gøre en ekstraordinær indsats, og det er vores erfaring, at vores kunder og samarbejdspartnere mener det samme. Du er også velkommen til at opleve forskellen.

Ole Bech

Kvalitets- og uddannelsesleder

SIF Gruppen · Generatorvej 12, 2860 Søborg · Tlf. 39 750 750 · sif@sif.dk

Vi bruger cookies ifbm. funktioner på hjemmesiden og til indsamling af statistik. Ved at klikke "Accepter alle", godkender du vores brug af cookies. Hvis du klikker på knappen "Afvis alle", sætter vi ikke cookies til statistik – vi benytter dog en cookie for at huske dit valg. Du kan også vælge hvilke formål, hjemmesiden må bruge cookies til.
Tilpas indstillinger