27.5.2014

SIF Gruppens kontorpiger gik for et godt formål

SIF Gruppens kontorpiger var blandt de tusindvis af kvinder, som mandag d. 26. maj gik en tur for Scleroseforeningen og Hjerteforeningen i København. Det var det årlige motionsarrangement Ladywalk, som løb af stablen og motiverede os til at deltage i den 12 kilometer lange gåtur.

SIF Gruppens kontorpiger gik for et godt formål

Pia, Anette, Marlene, Caroline, Gitte og Connie efter den gode gåtur på 12 kilometer.
 

Motion og hygge i en god sags tjeneste

Solskin, højt humør og motion i en god sags tjeneste, var det der fik os op af stolene og gøre hinanden selskab i årets udgave af Ladywalk i København. Inden startskuddet lød klokken 18.30 sad vi alle og nød en god sandwich i solen herefter begav tusindvis af kvinder i alle aldre sig ud på en 7 eller 12 kilometer lang rute i den karakteristiske orange Ladywalk T-shirt. Vi havde valgt den lange rute på 12 kilometer og nød den hyggelige gåtur i de skønne omgivelser omkring Amager Strandpark. Vejret var skønt og humøret var højt hele vejen, og der var rig mulighed for en god sludder om løst og fast.
 

Støtter et godt formål

Som navnet siger, er Ladywalk kun for kvinder og går ud på at nyde en hyggelig gåtur med sin familie, kollegaer eller veninder. Formålet er at øge interessen for gangsport i Danmark og sætte fokus på sundhed og kvindesygdomme. Indtægterne fra Ladywalk går hvert år til to organisationer som forsker i kvindesygedomme og i år var det Scleroseforeningen og Hjerteforeningen, som hver modtog en check på 250.000 kr.

SIF Gruppen · Generatorvej 12, 2860 Søborg · Tlf. 39 750 750 · sif@sif.dk

Vi bruger cookies ifbm. funktioner på hjemmesiden og til indsamling af statistik. Ved at klikke "Accepter alle", godkender du vores brug af cookies. Hvis du klikker på knappen "Afvis alle", sætter vi ikke cookies til statistik – vi benytter dog en cookie for at huske dit valg. Du kan også vælge hvilke formål, hjemmesiden må bruge cookies til.
Tilpas indstillinger