16.10.2014

SIF Gruppen etablerer flere grønne cykelstationer i København

Det grønne bycykelprojekt i København har været en stor succes og kommunen har nu bevilliget 40 millioner kroner til at indføre og videreudvikle systemet. Vi, i SIF Gruppen, er hovedentreprenør på projektet og glæder os til at være med til at rulle systemet fuldt ud i byen.

SIF Gruppen etablerer flere grønne cykelstationer i København

Succesfuldt cykelsystem

Hvis du har været i København på det seneste, har du måske lagt mærke til de hvide cykler med elmotor og tablets, som er placeret rundt omkring i byen. Disse 250 intelligente cykler og 20 ladestationer har frem til sommeren fungeret som en test på, om det nye bycykelsystem fungerer og lever op til forventningerne. Det har det tydeligvis gjort, da Københavns Kommune, efter en evaluering af projektet, nu har bevilliget 40 millioner kroner over de næste otte år, til at videreudvikle systemet. Både kommunen og 70 procent af brugerne, har været særdeles tilfredse i testperioden mens kun 13 procent har været utilfredse.

GoBike har leveret cyklerne til projektet mens vi, i SIF Gruppen, har gravet, installeret og serviceret alle stationer i byen, hvor cyklerne er placeret og lades op med el. Videreudviklingen af systemet omfatter levering af yderligere 1600 intelligente cykler samt etablering af 85 nye ladestationer, som skal placeres ved de fleste tog- og metrostationer samt trafikknudepunkter i København. Her vil de få stor værdi for både turister og pendlere, som f.eks. skal på sightseeing eller arbejde. De nye cykler og ladestationer forventes at stå færdige og være i drift i løbet af foråret 2015. Funktionsleder Christian Eriksen fra SIF Gruppen udtaler: ”Vi glæder os til at være med til at rulle systemet fuldt ud i byen og styrke Københavns grønne image og position, som en af verdens førende cykelbyer”.
 

Et grønt København

Hensigten med udvidelsen af projektet er, at forbedre mulighederne for at tage et sundere og grønnere alternativ til bilen, når man skal rundt i København. Det skal desuden være med til at reducere trængslen af trafik samt forureningen i byen. En del kommuner omkring København, har fået øjnene op for systemet. Det har flere udenlandske byer også, hvilket har resulteret i, at de hvide intelligente cykler, nu også kan opleves på gaderne i Rotterdam, Stavanger og Barcelona.

 

Læs også: SIF Gruppen står bag grønne cykelstationer i København

Følgende medier har delt nyheden:

Erhvervsmagasinet Installatør

Building Supply DK 

Christian Eriksen

Funktionsleder - el

SIF Gruppen · Generatorvej 12, 2860 Søborg · Tlf. 39 750 750 · sif@sif.dk

Vi bruger cookies ifbm. funktioner på hjemmesiden og til indsamling af statistik. Ved at klikke "Accepter alle", godkender du vores brug af cookies. Hvis du klikker på knappen "Afvis alle", sætter vi ikke cookies til statistik – vi benytter dog en cookie for at huske dit valg. Du kan også vælge hvilke formål, hjemmesiden må bruge cookies til.
Tilpas indstillinger