23.6.2015

SIF Gruppens lærling på det vindende hold til årets Innovation Camp

På folkemødet på Bornholm, dystede 35 unge fra forskellige tekniske skoler for nyligt om at skabe den bedste innovative idé til at fremme produktion i Danmark. Vores lærling Jakob Jægerfod var på det vindende hold med en kreativ og realiserbar løsning.

SIF Gruppens lærling på det vindende hold til årets Innovation Camp

Vinderholdet får overakt præmien for deres gode idé.

Hvert år samles dygtige unge fra tekniske erhvervsuddannelser til Innovation Camp i forbindelse med Folkemødet på Bornholm. SIF Gruppens lærling, Jakob Jægerfod, var i år en af deltagerne som repræsenterede TEC på Frederiksberg til arrangementet, og sammen med sin gruppe kæmpede han mod 5 andre hold for at imponere dommerpanelet med den bedste idé.

Det blev en action-præget uge med teamwork, teknisk innovation og hårdt arbejde for de unge mennesker. De arbejdede under pres fra kl. 7-22 hver dag, kun afbrudt af sociale teambuilding-udfordringer med blandt andet træklatring og katapultbygning.
 

Årets bedste idé kåret

Med Anders Lund Madsen som konferencier, blev årets bedste idé kåret. Prisen gik til Jakob og hans hold som havde lavet en type bremse, der ved hjælp af koniske flader (skrå flader) giver en langt mere stabil og kraftig bremse end de skivebremser vi kender i dag. Dommerpanelet, som bestod af flere direktører samt Dansk Metal, var imponerede over idéen og anså den som både innovativ og realiserbar. De opfordrerede de unge mennesker til at arbejde videre med den og føre den ud i livet. Gruppen vandt en tur til Polen, hvor de blandt andet skal besøge Danfoss og opleve hvordan de som virksomhed, arbejder med innovation i hverdagen.

Jakob og holdet bliver interviewet af Anders Lund Madsen.


God og lærerig oplevelse

Innovation Camp var ifølge Jakob en god og lærerig oplevelse. Han fortæller: ”Det var en super fed oplevelse, hvor vi skulle være kreative og tænke ud af boksen. Vi lærte at kommunikere og samarbejde med andre faggrupper og få et indblik i hvordan vi hver især tænker.”

I SIF Gruppen ønsker vi vinderholdet tillykke med sejren og den flotte indsats. Vi anser Innovation Camp som en god mulighed for at udvikle og arbejde med de unges innovative evner og interesser. Samtidig er det noget, som giver dem en lærerig og stor oplevelse med i bagagen.

Ole Bech

Kvalitets- og uddannelsesleder

SIF Gruppen · Generatorvej 12, 2860 Søborg · Tlf. 39 750 750 · sif@sif.dk

Vi bruger cookies ifbm. funktioner på hjemmesiden og til indsamling af statistik. Ved at klikke "Accepter alle", godkender du vores brug af cookies. Hvis du klikker på knappen "Afvis alle", sætter vi ikke cookies til statistik – vi benytter dog en cookie for at huske dit valg. Du kan også vælge hvilke formål, hjemmesiden må bruge cookies til.
Tilpas indstillinger