16.10.2015

Finske MariCare underskriver forhandleraftale med SIF Gruppen vedr. salg af Elsi Smartgulv i Danmark

Adm. Direktør, Göran Sundholm fra MariCare og Salgs- og Udviklingschef Lars Mejlby fra SIF Gruppen, underskrev mandag d. 14. september 2015, den forhandleraftale, som nu gør SIF Gruppen til repræsentant for MariCare, og autoriseret forhandler af Elsi Smartgulv på Sjælland og Fyn.

Finske MariCare underskriver forhandleraftale med SIF Gruppen vedr. salg af Elsi Smartgulv i Danmark

Adm. Direktør, Göran Sundholm fra MariCare og Salgs- og Udviklingschef Lars Mejlby fra SIF Gruppen, underskrev mandag d. 14. september 2015, den forhandleraftale, som nu gør SIF Gruppen til repræsentant for MariCare, og autoriseret forhandler af Elsi Smartgulv på Sjælland og Fyn. SIF Gruppens teknikerteam var i samme uge på kursus på MariCares hovedkontor i Vantaa Finland.

Godt og vellykket samarbejde

SIF Gruppen og MariCares gode samarbejde opstod i forbindelse med opførelsen af Plejecenter Skovhuset i Hillerød, hvor SIF Gruppen leverede og installerede Plejecentrets intelligente kaldeanlæg. Både SIF Gruppen og MariCare ser store muligheder i den indgåede aftale, da vi i fællesskab i langt højere grad kan imødekomme behovet hos fremtidens plejecentre.

Stor efterspørgsel

Elsi Smartgulv er i dag installeret i mere end 2000 plejecenterboliger. Efterspørgslen på netop denne teknologi er stigende, fordi det giver mulighed for forebyggelse af skader ved fald og kan detektere adfærdsændringer hos ældre beboere. 

Mulighederne med Elsi Smartgulve er mange

  • Varsling ved toiletbesøg. Kan eksempelvis registrere øget frekvens af toiletbesøgene og indikere eventuel blærebetændelse eller andet.
  • Toiletvarsling med ur kan forhindre ulykker på badeværelset.
  • Falddetektor i badeværelset
  • Døralarm. Benyttes om natten for at forhindre uønsket besøg eller forstyrrelser og varsler hvis beboeren forlader rummet. Denne kan også benyttes som tyverialarm.
  • Lyskontrol. Dette forhindre fald og sørger for at der er lys hvis beboeren står op om natten. Kan også bruges til at spare på energien, hvis ingen opholder sig i rummet.
  • Faldalarm i opholdsrum.
  • Aktivitetsalarm. Kan benyttes om natten.
  • Alarm på terrassedør. Kan tidsindstilles.
  • Sengealarm. Kan forhindre fald og sørge for at beboeren får hurtig hjælp til at komme op at stå. Kan kombineres med lyskontrol når det er mørkt i rummet.

Med disse funktioner opfylder Elsi Smartgulvet nutidens krav til plejecentre, hvor der stilles større og større krav til reducering af antallet af fald og faldudløste skader, forbedrede værktøjer til proaktiv pleje og forbedret tryghed og værdighed for beboerne. Elsi Smartgulvet kan registrere eventuelle uopfyldte behov der kan føre til adfærdsmæssige forstyrrelser og sidst, men ikke mindst kan løsningen give væsentlige omkostningsbesparelser.

En usynlig hjælper

Elsi Smartgulv er "usynlig", idet selve sensorgulvet installeres under det almindelige gulv. Her er der ingen begrænsninger da gulvet virker lige godt uanset gulvbelægning. Dette medvirker til, at den enkelte beboer, trods fordelene ved gulvet, - ikke føler sig overvåget i sit eget hjem. Elsi Smartgulv kan installeres på såvel nye som i eksisterende plejecentre.

Læs evt. mere om MariCare her: www.maricare.com

Læs evt. om Plejecenter Skovhusets velfærdsteknologi her: https://www.hillerod.dk/borger/bolig-byggeri-og-flytning/plejecentre-og-ældrebolig/skovhuset/

Lars Mejlby

Salgs-, Marketing- og Udviklingschef

SIF Gruppen · Generatorvej 12, 2860 Søborg · Tlf. 39 750 750 · sif@sif.dk

Vi bruger cookies ifbm. funktioner på hjemmesiden og til indsamling af statistik. Ved at klikke "Accepter alle", godkender du vores brug af cookies. Hvis du klikker på knappen "Afvis alle", sætter vi ikke cookies til statistik – vi benytter dog en cookie for at huske dit valg. Du kan også vælge hvilke formål, hjemmesiden må bruge cookies til.
Tilpas indstillinger