6.2.2015

Alm. Brand sikrer sig mod fremtidige oversvømmelser

Alm. Brand har været plaget af oversvømmelse ved deres hovedkontor på Østerbro. De har derfor investeret i en flydespærring fra Environment Solutions, som skal være med til at reducere problemet fremover. Vi, i SIF Gruppen, har hjulpet Alm. Brand med at idriftsætte flydespærringen, så den er klar til akut udrykning.

Alm. Brand sikrer sig mod fremtidige oversvømmelser

Ved Øst bassinet ud for Midtermolen på Østerbro ligger Alm. Brands hovedkontor samt Grundejerforeningen Midtermolen. Her oplever medarbejderne og beboerne ofte høje vandstande langs den lave kajkant i forbindelse med storm. Dette har resulteret i kedelige oversvømmelser og beskadigelser, og i efteråret 2014 valgte Alm. Brand derfor at finde en løsning på problemet.
 

SIF Gruppen idriftsætter flydespærring hos Alm. Brand

Alm. Brand og Grundejerforeningen Midtermolen valgte at investere i en flydespærring fra Environment Solutions, efter de havde været ude og se hvordan løsningen fungerer og anvendes med succes ved blandt andet Roskilde Fjord. Flydespærringen er skaffet hjem fra Tyskland og er en 220 m oppustelig lang slange, som er bygget op på en udrykningstrailer. Gennem vores daglige samarbejde med Alm. Brand, fik vi til opgave at idriftsætte traileren, således den er klar til akut udrykning. Kravet var at el og belysning skulle kunne forsynes fra batteribackup med minimum 2 timers driftssikkerhed. Derfor blev der udført LED-belysning for at kunne opretholde et lavt energiniveau i batteriforbruget og generatoren. Traileren vil således kunne anvendes uden at være afhængig af bystrøm. SIF Gruppens Funktionsleder Allan Blach udtaler: ”I SIF Gruppen laver vi dagligt meget alsidige opgaver, men det har helt sikkert været et sjovt og anderledes projekt at være med til.”
 

Birger Lodberg, Alm. Brand og Allan Blach, SIF Gruppen foran udrykningstraileren


Bekæmpe vand med vand

Via udrykningstraileren pumpes der vand ind i flydespærringen. På den måde bekæmper man vand med vand og anvender kun 0,5 % af de ressourcer man traditionelt set ville bruge på at opbygge en tilsvarende barriere af sandsække. Trine Holm fra Environment Solutions udtaler: ”Alm. Brand indkøbte vores Floodbox løsning, der basalt set er en færdig løsning som indeholder alt hvad man skal bruge i forbindelse med oversvømmelse og udlægning af NoFloods Barrieren. Der er en stor fordel i, at have en beredskabspakke klar, da oversvømmelse ofte kommer med meget kort varsel”.

Alm. Brand’s beredskab ”De grå mænd” sætter flydespærringen i beredskab når vandet stiger 1 meter over normal vandstand. Først når vandet stiger med 1,50 meter, bliver slangen rullet ud langs kajen og taget i brug.

Alm. Brand er glade for løsningen og har indtil videre sat den i beredskab et par gange i forbindelse med de seneste stormvarslinger her i vinteren.

Allan Blach

Funktionsleder - El

SIF Gruppen · Generatorvej 12, 2860 Søborg · Tlf. 39 750 750 · sif@sif.dk

Vi bruger cookies ifbm. funktioner på hjemmesiden og til indsamling af statistik. Ved at klikke "Accepter alle", godkender du vores brug af cookies. Hvis du klikker på knappen "Afvis alle", sætter vi ikke cookies til statistik – vi benytter dog en cookie for at huske dit valg. Du kan også vælge hvilke formål, hjemmesiden må bruge cookies til.
Tilpas indstillinger