Erfarne elektrikere med lyst til at arbejde med den grønne omstilling søges
20.11.2023

Erfarne elektrikere med lyst til at arbejde med den grønne omstilling søges

Med et hastigt voksende behov for VE-installationer, har vi i SIF Gruppen valgt at satse målrettet på området og i den forbindelse har vi brug for montører, der kan hjælpe os med at udføre installationer til gavn for den grønne omstilling af samfundet. SIF Gruppen har kompetencer inden for bl.a. solceller, ladestandere, varmepumper energioptimering og belysningsanlæg.

Kunne du tænke dig at være en del af holdet, der er med til at forme den grønne omstilling? Så har vi måske jobbet til dig. Erfaring er ønsket, men ikke et krav, idet oplæring er en del af vores onboarding i SIF Gruppen.

VE-afdelingen indgår i vores service- og installationsafdeling, hvor vi beskæftiger +200 medarbejdere inden for alle områder.

Som elektriker i SIF Gruppen kan vi tilbyde dig …

En spændende arbejdsdag med udfordrende opgaver, hvor vi hovedsageligt etablerer grønne installationer.

Med udgangspunkt i vores afdeling i Søborg, vil du blive en del af det team, der primært udfører opgaver for vores erhvervskunder, hvor vi udfører både små opgaver og store projekter og vi er på udkig efter montører, der interesserer sig for begge dele.

Du vil blive en del af et meget engageret og dynamisk team, hvor du selv er medvirkende til at skabe rammerne for din arbejdsdag. Der er altid god sparring med dine kolleger, projektledere, teamledere og på tværs af afdelingerne/faggrupperne i SIF Gruppen, hvor der altid er hjælp at hente, hvis der er noget du er i tvivl om. 

Hvem er du?

  • Du er uddannet elektriker og har kørekort til almindelig personbil
  • Din baggrund som elektriker er ikke altafgørende, men det er derimod lysten til at være en del af SIF Gruppen
  • Du trives med at arbejde i teams
  • Du kan lide at arbejde både indendørs og udendørs  
  • Du rydder altid op efter dig selv
  • Du ser muligheder fremfor begrænsninger og du holder ikke de gode ideer tilbage
  • Du har måske en baggrund som teamleder og kan lede et mindre hold, typisk 4-6 kolleger - alternativt er du en af dem, der gerne vil ledes
  • Du er teknisk velfunderet og en god håndværker
  • Du leverer kvalitet, er detaljeorienteret og tør stå på mål for dit arbejde
  • Din alder er ikke afgørende - bare du har lysten til opgaverne
  • Din mission er at gøre en forskel, skabe relationer og gøre vores kunder glade og tilfredse

SIF Gruppen som arbejdsplads

Vi er gode kolleger, og i SIF Gruppen holder vi fokus på at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø og gode arbejdsforhold. Vi tror på at frihed under ansvar udvikler vores medarbejdere og samtidigt er med til at styrke engagement og samarbejde i dagligdagen.

Vi har en uformel omgangstone og lægger stor vægt på gensidig respekt og tillid - på alle niveauer.

Vi hjælper hinanden på tværs af forretningsområder, organisatoriske niveauer og faglige kompetencer.

Vi tilbyder gode muligheder for både personlig og faglig udvikling og kan via vores SIF Akademi tilbyde attraktive uddannelsesforløb for alle medarbejdere.

Vi har vores egen butik, hvor du kan prøve dit nye arbejdstøj og vælge det helt rigtige.

Du får mobiltelefon, pc, et velassorteret værktøjssæt og firmabil, som godt kan være på el, idet SIF Gruppens mål er at alle vores på sigt er el-biler.

Vi afholder desuden 7+ sociale arrangementer om året for vores medarbejdere og deres familier.

SIF Gruppen i tal

  • Grundlagt i 1918, så vi har passeret de første 100 år
  • + 500 kolleger på Sjælland og i Jylland
  • + 200 kurser og uddannelser om året i SIF Akademi
  • + 10 servicevogne på ren el og endnu flere på vej
  • To kogebøger, af egen inspiration og produktion, med dine kommende. kollegers bedste opskrifter
  • Mange parkerings- og opladnings muligheder for elbiler og elcykler

 

Er du blevet nysgerrig og vil du gerne høre mere om dine muligheder hos os?

Så send os din motiverede ansøgning og CV på job@sif.dk med emnetitlen ”elektriker til VE” att. LHN – eller hvis det fungerer bedre for dig at kontakte os direkte, så grib telefonen og aftal en snak.

Hvis du har en profil på LinkedIn, så del den meget gerne med os.

Vi indkalder til samtaler løbende, men der er tale om flere stillinger i service- og installation, så send din ansøgning eller giv os et kald allerede i dag.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder i VE-afdelingen, Lars Høgh Nielsen på telefon: 2632 2954, eller på mail: lhn@sif.dk.

 

 

 

SIF Gruppen · Generatorvej 12, 2860 Søborg · Tlf. 39 750 750 · sif@sif.dk

Vi bruger cookies ifbm. funktioner på hjemmesiden og til indsamling af statistik. Ved at klikke "Accepter alle", godkender du vores brug af cookies. Hvis du klikker på knappen "Afvis alle", sætter vi ikke cookies til statistik – vi benytter dog en cookie for at huske dit valg. Du kan også vælge hvilke formål, hjemmesiden må bruge cookies til.
Tilpas indstillinger