3.10.2023

SIF Gruppen og Høyrup & Clemmensen stifter fælles selskab for bygningsautomatik

Efter flere år med investeringer i bygningsautomatik vælger de to markedsledende virksomheder nu at slå indsatserne sammen i et fælles selskab for at give specialet de bedste vilkår for udvikling og vækst.

SIF Gruppen og Høyrup & Clemmensen stifter fælles selskab for bygningsautomatik
Lars Mejlby (adm. direktør SIF Gruppen), Dan Kilias Møller Jakobsen (adm. direktør i BETTER), Dan Ravn Rasmussen (teknisk chef i BETTER), Christian Carlsen (bestyrelsesformand i BETTER) og Søren Østergaard (adm. direktør i Høyrup & Clemmensen)

 

Det er administrerende direktør Søren Østergaard fra Høyrup & Clemmensen A/S, der sammen med SIF Gruppens administrerende direktør Lars Mejlby slår dørene op for et nyt kapitel i virksomhedernes mere end 100-årige historie som konkurrerende installationsvirksomheder: Stiftelse og start af den fælles virksomhed BETTER Bygningsautomatik A/S – en virksomhed med hjemsted i Ballerups Energy Hub - der fokuserer på service, renovering, facility management og projekter hos slutkunden.

- Vi har i årevis hver især investeret i at udvikle CTS og BMS internt, men må erkende, at vi ser et større potentiale i at samle kræfterne, for på den måde at sikre den fornødne kritiske masse i form af kunder og medarbejdere. Samtidig sikrer vi det bedste udviklingsmiljø for teknikerne.

De to direktører uddyber, at de går sammen for at give specialet bygningsautomatik den nødvendige plads og det nødvendige fokus til at kunne udvikle sig. - Et fokus som kan være svært at give i en installatørforretning, hvor arbejdsgangene er anderledes, men et fokus som er meget vigtigt i en højteknologisk virksomhed som BETTER, pointerer de.

 

Kunderne efterspørger service og drift af bygningsautomatik

De to installatørvirksomheder oplever en stor efterspørgsel på bygningsautomatik. Især i kølvandet på de stigende energipriser og det stigende fokus på bæredygtighed.

BMS og CTS-vejen kan være en attraktiv vej at gå for branchen, mener TEKNIQ Arbejdsgiverne:

- De sidste års stigninger i både energipriser og krav til en mere bæredygtig bygningsdrift skaber et stigende behov for automatisering af virksomheders bygningsstyring, der kan gøre bygninger i stand til i højere grad at tænke selv, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

De to installatørvirksomheder mener at have en unik baggrund for at løfte den opgave for kunderne.

- Vi ser et behov for en leverandør, der fokuserer på service, drift og renovering af eksisterende systemer for bygningsautomatik hos vores kunder, udtaler Lars Mejlby og fortsætter

- Det har vi jo stor erfaring med inden for andre specialer - eksempelvis sikring. Den erfaring bringer vi ind i DNA’et på BETTER, så vi skaber en virksomhed, der fungerer som kundernes moderne, datadrevne vicevært, som bidrager til besparelse på både udgifter, ressourcer og CO2.

 

Et stærkt team

For at skabe de helt rigtige betingelser for det nye selskab, ønsker de to ejervirksomheder at skabe et mere agilt miljø, hvor innovation og nye teknologier er i højsæde. Derfor har de også valgt at sætte et lederteam i BETTER Bygningsautomatik, som har erfaring med lige netop det.

Christian Carlsen – kendt og respekteret for at starte, udvikle og transformere Life science- og Tech-virksomheder - sætter sig for bordenden som bestyrelsesformand, mens Dan Kilias Møller Jakobsen – tidligere Country Sales Manager for Schneider Electric Digital Energy - er ansat som administrerende direktør og partner i det nye selskab BETTER. Dan Ravn Rasmussen – en af de tunge profiler i markedet med en lang karriere bag sig som rådgiver – bliver selskabets tekniske chef.

- SIF Gruppen og Høyrup & Clemmensen har sammen meget at byde på som initiativtagere og ejere af dette selskab. De har installationserfaring og ressourcer, et stærkt markedskendskab, stærke kunderelationer og partnerskaber med vigtige leverandører, herunder Schneider Electric, siger Christian Carlsen og slutter:

- Jeg ser frem til at stå i spidsen for et meget stærkt team sammen med BETTERs administrerende direktør Dan Kilias Møller Jakobsen, og jeg ser frem til også i bestyrelsesarbejdet sammen med BETTERs ejere at bane vejen for en innovativ og nytænkende højteknologisk virksomhed.

 

Yderligere oplysninger:

BETTER Bygningsautomatik A/S

Administrerende direktør Dan Kilias Møller Jakobsen – 21 94 34 04

Bestyrelsesformand Christian Carlsen – 25 36 72 90

www.better-bms.dk

 

SIF Gruppen A/S

Administrerende direktør Lars Mejlby – 26 32 29 53

 

Høyrup & Clemmensen A/S

Administrerende direktør Søren Østergaard – 20 22 84 85

SIF Gruppen · Generatorvej 12, 2860 Søborg · Tlf. 39 750 750 · sif@sif.dk

Vi bruger cookies ifbm. funktioner på hjemmesiden og til indsamling af statistik. Ved at klikke "Accepter alle", godkender du vores brug af cookies. Hvis du klikker på knappen "Afvis alle", sætter vi ikke cookies til statistik – vi benytter dog en cookie for at huske dit valg. Du kan også vælge hvilke formål, hjemmesiden må bruge cookies til.
Tilpas indstillinger