5.9.2016

Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde indviede SIF Gruppens Living Lab

Fredag den 26. august klippede Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde snoren til vores Living Lab på Generatorvej. Det var en begivenhedsrig dag med demonstration af de nyeste velfærdsteknologiske løsninger samt spændende indlæg og taler.

Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde indviede SIF Gruppens Living Lab

Mere end 150 gæster deltog i den officielle åbning af SIF Gruppens Living Lab i fredags, hvor sommeren for en kort stund var kommet til Danmark igen. Living Lab er en ældrebolig i formatet 1:1 udstyret med fremtidens velfærdsteknologiske løsninger som bl.a. indeholder lamper der tænder automatisk når man står ud af sengen, sensor gulv der alarmerer personalet hvis en borger falder, toilet der automatisk vasker og skylder samt adgangskontrol, som informerer personalet, hvis en borger forlader sin bolig om natten. Living Lab er det nyeste skud på stammen i SIF Gruppens demohus og skal udover at fungere som udstilling anvendes til at undervise og efteruddanne lærlinge, montører, teknikere, sygeplejersker og SOSU-assistenter.

En inspirerende dag

Dagen startede ud med en flot velkomsttale af vores Adm. Direktør, Lars E. Holmegaard. Han fortalte om SIF Gruppens ambitioner inden for velfærdsteknologi, og præsenterede, i tråd med dagens emne, SIF Gruppen som den 98 årige ældre dame, virksomheden efterhånden er. Herefter gav han stafetten videre til Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, som holdt en inspirerende indvielsestale inden hun klippede snoren til Living Lab. Som den første, fik ministeren en demonstration af løsningerne i boligen og hun var meget interesseret og holdt sig ikke tilbage fra at afprøve funktionerne. Bl.a. satte hun sig i boligens seng for at se at lyset tænder automatisk når man står ud af sengen, og gik en tur henover sensorgulvet, mens hun på en skærm kunne følge med i sit bevægelsesmønster. Holdvis fik gæsterne efterfølgende ligeledes en demonstration af boligen mens de summede rundt i SIF Gruppens demohus og netværkede og blev præsenteret for alle SIF Gruppens partnere i projektet.

Dagen igennem var der herudover spændende indlæg fra Gladsaxes Borgmester Karin Søjberg Holst, Direktør for Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen samt Direktør for Væksthus Hovedstadsregionen Liselotte Hohwy Stokholm. Alle gjorde indtryk med deres spændende indlæg, hvor man tydeligt kunne mærke at de virkelig brænder for emnet.

Glade og imponerede deltagere

Det er første gang at vi i SIF Gruppen har afholdt et arrangement i denne kaliber, så vi er glade for at det forløb så succesfuldt.  Vores Adm. Direktør udtaler: ”Vi er stolte af at have skabt noget, som har fået så stor interesse lige fra ministeren, partnere, foredragsholdere til gæster. Alle var glade og har udtrykt at de var imponerede over vores set-up, så det er en stor anerkendelse." Med arrangementet håber vi at have givet gæsterne og omverdenen et indblik i hvad der er af velfærdsteknologiske muligheder i et samfund, hvor vi fremadrettet bliver flere og flere ældre.

Arrangementet blev dækket af radio og TV hele dagen.

Lars E. Holmegaard

Adm. Direktør

SIF Gruppen · Generatorvej 12, 2860 Søborg · Tlf. 39 750 750 · sif@sif.dk

Vi bruger cookies ifbm. funktioner på hjemmesiden og til indsamling af statistik. Ved at klikke "Accepter alle", godkender du vores brug af cookies. Hvis du klikker på knappen "Afvis alle", sætter vi ikke cookies til statistik – vi benytter dog en cookie for at huske dit valg. Du kan også vælge hvilke formål, hjemmesiden må bruge cookies til.
Tilpas indstillinger