6.10.2016

SIF Gruppen vinder fagentreprise på Psykiatrisk Center Ballerup

I SIF Gruppen har vi for nyligt vundet en fagentreprise på Psykiatrisk Center Ballerup, hvor der er ved at blive opført en ny bygning til behandling af spiseforstyrrelser.

SIF Gruppen vinder fagentreprise på Psykiatrisk Center Ballerup

Billede: Rubow Arkitekterne A/S

Det første spadestik til Region Hovedstadens nye bygning til behandling af voksne med spiseforstyrrelser blev taget i maj måned. Opførelsen af den 5000m2 bygning er nu godt i gang og vi er i SIF Gruppen stolte af at have vundet el-entreprisen på opgaven, til en samlet tilbudssum på over 10 mio. kroner. Selve byggestrømsarbejderne er allerede opstartet og vores installationsarbejder starter i januar 2017.

Behandling samlet ét sted

Indtil nu har behandlingen af spiseforstyrrelser været spredt ud over flere forskellige adresser i regionen, hvor mange patienter har været nødt til at skifte lokalitet og behandlere undervejs i deres forløb. Med den nye bygning vil det hele blive samlet ét sted, hvilket sikrer et sammenhængende forløb, og et behandlingstilbud tilpasset den enkelte patient. Bygningen bliver et lavt byggeri, fordelt på fem bygninger, hvoraf de fire bygninger er beboelse og behandling, og den femte bygning er fælles café/spiserum, kontorer samt terapirum. Der er i café/ spiserummet indarbejdet mulighed for at opdele rummene yderligere, så patienterne kan opnå et mere trygt og roligt miljø.

Avanceret lysbehandling

SIF Gruppen skal naturligvis udføre de almindelige el-installationer i bygningen herunder tavler, forsyning, stikkontakter og føringsveje. Vi skal ligeledes udføre installationsarbejder og levere et styresystem med en nyere form for belysning der kaldes dynamisk lys/døgnrytmelys. Denne form for belysning er i stand til at skifte farve fra næsten gulligt til kridhvidt, og er et vigtigt redskab til at hjælpe patienterne i behandlingen. Lysbehandling med kraftigt og meget hvidt lys frigiver endorfiner, der kan hjælpe mod depression, mens et varmt lys kan give ro til de patienter der måtte udvise angst, rastløshed eller anden form for nervøsitet.

Tekniske løsninger

Udover el-entreprisen, skal vi levere flere tekniske løsninger herunder automatisk indbrudsalarm, adgangskontrol, automatiske brandalarmeringsanlæg, infoskærme og projektere til mødelokaler m.m. Der vil derfor i perioder være mange af vores montører på byggepladsen. Vores projektleder på opgaven er Karsten B. Knudsen, som har stor erfaring fra lignende projekter.

Per Svarre

Ledende beregner

SIF Gruppen · Generatorvej 12, 2860 Søborg · Tlf. 39 750 750 · sif@sif.dk

Vi bruger cookies ifbm. funktioner på hjemmesiden og til indsamling af statistik. Ved at klikke "Accepter alle", godkender du vores brug af cookies. Hvis du klikker på knappen "Afvis alle", sætter vi ikke cookies til statistik – vi benytter dog en cookie for at huske dit valg. Du kan også vælge hvilke formål, hjemmesiden må bruge cookies til.
Tilpas indstillinger