SIF Gruppen oplever stor vækst inden for CTS
Det er med stor glæde og stolthed at vi nu kan offentliggøre, at SIF Gruppen i samarbejde med NCC, har vundet en stor CTS-opgave på Novozymes Innovation Campus i Lyngby.
Novozymes’ nye bygning på 36.000 m2, bliver det nye globale samlingspunkt for medicinalvirksomhedens forskning og udvikling. Bygningen skal forsynes med en samlet CTS- og IBI-løsning fra SIF Gruppen, som løber op i et tocifret millionbeløb. Løsningen bliver integreret med Novozymes’ eksisterende CTS-anlæg og indeholder blandt andet rumstyringer til køl, ventilation, lys og solafskærmning. I SIF Gruppen er vi glade for og stolte over at have vundet denne store og spændende opgave, som skal afleveres i sensommeren 2018.
Vores CTS-afdeling vokser
CTS er generelt et område hvor vi i SIF Gruppen oplever stor vækst og udvikling. Det seneste år er vores CTS-afdeling vokset til det tredobbelte. Vores Adm. direktør, Lars Mejlby, udtaler: ”Vi er stolte af, at vi i SIF Gruppen for alvor har fået sat vores aftryk i det danske marked og er med til at gøre en forskel for vores kunder”.
I SIF Gruppen ser vi frem til at fortsætte udviklingen i det nye år, hvor vi i fællesskab med vores kunder og samarbejdspartnere vil være med til at udvikle og levere flere spændende løsninger på området.