Entreprise elektriker søges med tiltrædelse snarest muligt
15.7.2021

Entreprise elektriker søges med tiltrædelse snarest muligt

Brænder du for udfordrende el-entrepriseopgaver? - Så er det netop dig vi skal have med på holdet!

I SIF Gruppen kan vi tilbyde et spædende job med masser af udfordringer på nogen af vores større og mindre entrepriseprojekter i Storkøbenhavn eksempelvis Østre landsret, FOSS, samt mindre renoveringsprojekter af blandt andet kontor- og ejendomsfaciliteter.

Kunne du tænke dig at være en del af et hus med en uformel omgangstone, højt til loftet og en flad organisationsstruktur. Hos SIF Gruppen lægger vi stor vægt på at være åbne, ærlige og direkte og forventer naturligvis det samme af vores medarbejdere. Derudover lægger vi stor vægt på, at arbejdsdagen frem for alt er indholdsrig og motiverende. Vi er en virksomhed med fart på, og der er ikke langt fra tanke til handling

Er du vores nye entrepriseelektriker?

Vi forventer at du er uddannet elektriker, imødekommende og struktureret. Du skal kunne trives med at arbejde selvstændigt med en masse gå-på-mod. Derudover forventer vi at:

  • Er fleksibel i henhold til arbejdstid- og sted
  • Du besidder en konstruktiv og løsningsorienteret tilgang til opgaverne
  • Du har gå-på-mod og lyst til at prøve nye udfordringer
  • Du sætter pris på et godt samarbejde med dine kolleger og er serviceminded overfor kunder og samarbejdspartnere
  • Du har kørekort til almindelig personbil, samt en ren straffeattest

Om SIF Gruppen

SIF Gruppen er en ejerledet virksomhed i løbende udvikling. Vi har eksisteret i 103 år og er i dag ca. 400 medarbejdere. Vi er bevidste om, at det er vores medarbejdere som er nøglen til at opnå vores forretningsmæssige mål. Derfor har vi stort fokus på at videreuddanne vores medarbejdere via vores kompetence- og uddannelsesplatform SIF Akademi. På denne måde sikrer vi at vores medarbejdere hele tiden er kompetencemæssigt og personligt klædt på, til at efterleve både egne ønsker og faglige krav, og samtidig følger den udvikling der er i branchen. Ligeledes arbejder vi målrettet med uddannelse af lærlinge, og har lige nu over 80 lærlinge. Derudover ligger vi stor vægt på det sociale fællesskab, og tilbyder mange sjove og hyggelige arrangementer i løbet af året for vores medarbejdere og deres familier.

Er du klar til at trække i arbejdstøjet?

Lyder stillingen som noget for dig eller en du kender, er du velkommen til at ringe eller sende en sms til afdelingsleder Morten Steenfeldt Holm på tlf.: 26 32 29 42.

Vi inviterer løbende til samtale, og ansætter den rette kandidat hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

SIF Gruppen · Generatorvej 12, 2860 Søborg · Tlf. 39 750 750 · sif@sif.dk