Selvkørende elektriker til at bane vejen for fremtiden
10.1.2022

Selvkørende elektriker til at bane vejen for fremtiden

Med et stærkt stigende antal af elbiler på de danske veje er der altid brug for at få installeret nye ladestandere og serviceret og vedligeholdt allerede eksisterende – vil du hjælpe os med det? Så er det måske dig, vi savner i vores afdeling for infrastruktur og eMobility.

Som elektriker hos os bliver du ikke bedt om at hente kabelstrækkeren, til gengæld …

… vil du komme til at arbejde med grønne løsninger inden for infrastruktur og eMobility, herunder ladestandere til elbiler. Med tilknytning til vores hovedkontor i Søborg vil du komme til at arbejde for en af vores større erhvervskunder på Sjælland.

Du vil blive en del af et engageret og dynamisk team med god humor (synes vi selv), der på tværs af SIF Gruppens øvrige afdelinger arbejder sammen for at betjene såvel offentlige institutioner og erhvervskunder som private kunder. Sammen med teamets øvrige medarbejdere vil du sørge for, at vores kunder får en god og positiv oplevelse. Dine opgaver vil primært bestå af installation, service og vedligeholdelse inden for infrastruktur og eMobility.

Hvem er du?

  • Du er uddannet elektriker og har kørekort til almindelig personbil
  • Du drømmer om at holde danskerne godt (grønt) kørende
  • Du har en indre termostat og kan lide at arbejde både indendørs og udendørs  
  • Du rydder op efter dig selv og sommetider også andre … Og hvis dine kolleger spørger efter et stykke værktøj, svarer du kækt, at det ligger på sin plads
  • Du ser løsninger fremfor begrænsninger og er ikke bange for at komme med konstruktiv kritik
  • Du kan lede mindre projekter (såsom at få kæresten, børnene eller dig selv ud ad døren i tide)
  • Idéerne strømmer til dig, og du er i stand til at drive og præge dit job i en hverdag, hvor dagene ikke er ens
  • Der er ikke langt fra tanke til handling, når du er på arbejde, men du sørger for at sparre med dine kolleger igennem hele processen

Hvad kan vi tilbyde? (advarsel: ananas i egen juice)

Vi tilbyder sjove kolleger, et godt, sikkert arbejdsmiljø med gode arbejdsforhold og frihed under ansvar. Der hersker generelt en uformel omgangstone og en god og behagelig atmosfære i virksomheden. Vi lægger vægt på gensidig respekt og tillid på alle niveauer og hjælper hinanden på tværs af forretningsområder, organisatoriske niveauer og faglige kompetencer.

Vi tilbyder gode muligheder for både personlig og faglig udvikling og kan via vores SIF Akademi tilbyde attraktive uddannelsesforløb til alle medarbejdere, der ønsker at gøre karriere internt i virksomheden. Vi nærer stor respekt for privatlivet og tilbyder mange sjove og hyggelige arrangementer for vores medarbejdere og deres familier.

SIF Gruppen i tal

Har du travlt med at komme til tasterne for at søge jobbet, eller betyder tal bare alt for dig, så får du her et godt overblik over SIF Gruppen som arbejdsplads:

  • 103 år på bagen
  • 441 sjove kolleger 
  • 200+ udbudte kurser og uddannelser om året
  • 5 eldrevet servicevogne og endnu flere på vej
  • 7+ sociale arrangementer om året
  • 1 selvlavet kogebog med dine kommende kollegers bedste sommeropskrifter
  • 4 parkeringsmuligheder for elbiler og endnu flere elcykler

Er du blevet helt elektrisk ved tanken om at arbejde hos os?

Så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt på job@sif.dk med emnetitlen ’Selvkørende elektriker - Att. AJU’. Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter så snart, vi har fundet én med potentiale til at blive en ægte SIF’er.   

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte din kommende afdelingsleder for infrastruktur og eMobility, Asger Juhl, på tlf.: 31 63 75 12.

SIF Gruppen · Generatorvej 12, 2860 Søborg · Tlf. 39 750 750 · sif@sif.dk