Entrepriseleder til at stå i spidsen for nogle af de mest spændende projekter i København
2.6.2022

Entrepriseleder til at stå i spidsen for nogle af de mest spændende projekter i København

Har du lysten og evnen til at stå i spidsen for SIF Gruppens entrepriseprojekter i København, og kan du gennem din erfaring og stærke lederskab sørge for, at du og dine projektledere og entrepriseelektrikere afleverer projekter af høj kvalitet til vores kunder? Så er det lige præcis dig, vi savner i vores entrepriseafdeling.

Som Entrepriseleder hos os …

… vil du med tilknytning til vores hovedkontor i Søborg blive en del af et engageret og dynamisk team med god humor (hvis vi selv skulle sige det). Du får med reference til Entreprisechefen ansvaret for dine egne projekter – helt fra granskning, optimering og slutforhandling til projekternes spadestik, under udførslen og helt til aflevering, herunder ledelsesansvar for projektledere og -assistenter. Du vil i tæt samarbejde med Entreprisechefen understøtte og udfordre forretnings- og handlingsplaner for dine ansvarsområder samt have ansvaret for at opstille mål og budgetter for projekterne.

Du får således en rolle i en entrepriseafdeling, der understøtter SIF Gruppens strategi om at udvikle, vinde og udføre projekter, der sikrer, at vi kan tiltrække og fastholde de bedste ressourcer inden for el-området i byggebranchen.

Vi drømmer om dig, der …

  • Er uddannet el-installatør og har erfaring med (entreprise)ledelse (fra 20 – 30 mio kr. inden for privat erhverv)
  • Måske har en kommerciel overbygning eller erfaring inden for økonomi, i så fald klapper vi i vores hænder
  • Har kendskab til AB92, AB18, overenskomster og arbejdsmarkedsregler inden for el-området
  • Er synlig og tilgængelig i din projektledelse og sørger for at sparre med dine kolleger igennem hele processen
  • Sætter en dyd i at bane vejen for og motivere dine kolleger og medarbejdere
  • Lyser et rum op, når du træder ind i det, og din energiske udstråling smitter af på både kolleger, medarbejdere og kunder
  • Måske planlægger alt fra dine indkøb og rengøring til dine ferier i et regneark – ét er i hvert fald sikkert – du kan ikke leve uden struktur!
  • Er god til at tage store beslutninger (såsom, hvad du skal spise til aftensmad) og trives i en temaorienteret organisation
  • ”Lad os evaluere på delmålene” – du bliver motiveret af gode resultater og opstiller altid mål og budgetter for dine projekter

Drømmer du om at arbejde et sted, hvor …

  • Vi går målrettet efter de mest spændende entrepriseprojekter i København
  • Kollegerne er engagerede og sjove, arbejdsmiljøet godt og sikkert og arbejdsforholdene gode
  • Du har frihed under ansvar
  • Der hersker en uformel omgangstone og en god, behagelig atmosfære
  • Der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Der er sociale arrangementer for både medarbejdere og deres familier
  • Din stilling er udfordrende og udviklingspotentialet STORT
  • Der er respekt for mennesket, højt til loftet og et stærkt fællesskab
  • Vi hjælper hinanden på tværs af forretningsområder, organisatoriske niveauer og faglige kompetencer
  • Det berygtede kagepoliti sørger for, at der er kage næsten hver dag

Så skal det da være os!

Du er velkommen til at sende os en klassisk ansøgning og CV, men taler din LinkedIn-profil for sig selv, så send os et link til den og et par linjer om dig selv i en mail på job@sif.dk med emnetitlen ’Entrepriseleder - Att. CER’ hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter så snart, vi har fundet én med potentiale til at blive en ægte SIF’er.  

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Entreprisechef, Christian Eriksen, på tlf.: 31 63 75 05.

SIF Gruppen · Generatorvej 12, 2860 Søborg · Tlf. 39 750 750 · sif@sif.dk