Serviceelektriker til Pharmakunde i Søborg
6.9.2022

Serviceelektriker til Pharmakunde i Søborg

Er du uddannet elektriker, og bliver du helt elektrisk ved tanken om at være nede i maskinrummet, hvor dét sker? Så er det måske dig, vi savner i vores afdeling for Service og Installation. Vi søger lige nu en serviceelektriker til en af vores større Pharmakunder i Søborg.

Som serviceelektriker hos os …

… vil du med tilknytning til vores hovedkontor i Søborg komme til at arbejde med serviceopgaver i produktionen og på kontoret hos vores kunde, som ligeledes holder til i Søborg, hvor du får din daglige gang.

Du bliver en del af et engageret og dynamisk team af dygtige specialister, der på tværs af de øvrige håndværkerfag koordinerer de mange forskellige opgaver hos kunden. Derudover vil dine opgaver primært bestå af fejlfinding og etablering af nye installationer i produktions- og kontormiljø.

Hvem er du?

  • Du er uddannet elektriker
  • Har du erfaring med andre Pharmakunder, klapper vi i vores hænder
  • Har du ikke erfaring, så søg alligevel – det vigtigste er, at du er nysgerrig og har lyst til at lære nyt og blive endnu bedre til dit fag
  • Du rydder op efter dig selv og sommetider også andre … Og hvis dine kolleger spørger efter et stykke værktøj, svarer du kækt, at det ligger på sin plads
  • Du tænder på at yde god service og levere høj kvalitet overfor vores kunde(r) og samarbejdspartnere
  • Du er stærkt teknisk anlagt og ser løsninger fremfor begrænsninger og er ikke bange for at komme med konstruktiv kritik
  • Du er tålmodig og trives med at arbejde i intervaller, da der indimellem kan forekomme ventetid

Hvad kan vi tilbyde?

  • En spændende kunde, hvor dine udviklingsmuligheder er store
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling via SIF Akademi
  • Godt, sikkert arbejdsmiljø med gode arbejdsforhold
  • 104 års erfaring
  • 460+ sjove kolleger
  • 7+ sociale arrangementer om året
  • Lækkert arbejdstøj fra Snickers

Lyder det som noget for dig?

Så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt på job@sif.dk med emnetitlen ’Elektriker til Pharma – Att. MRI’. Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter så snart, vi har fundet én med potentiale til at blive en ægte SIF’er.   

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte din kommende serviceleder, Morten Riis, på tlf.: 26 32 29 65.

 

SIF Gruppen · Generatorvej 12, 2860 Søborg · Tlf. 39 750 750 · sif@sif.dk