Maskinfører søges til at udvikle SIF Gruppens graveafdeling i Jylland
Har du lyst til at spille en nøglerolle i udviklingen af vores jyske afdeling og samtidig bidrage til den grønne omstilling? SIF Gruppen søger en dygtig maskinfører, der kan hjælpe os med at lægge kabler i jorden og understøtte elektrificeringen – og som samtidig har ambitioner om at være med til at styrke og udvikle vores graveafdeling i Jylland.
Vi leder efter dig, der:
- Har erfaring med lignende opgaver og kørekort til BE.
- Trives med at tage ansvar, at have det større overblik og ser det som en spændende udfordring at være med til at bygge videre på en afdeling i vækst.
- Arbejder selvstændigt og struktureret, med fokus på kvalitet og effektivitet.
- Er klar på at arbejde udendørs året rundt og motiveres af at gøre en forskel for både kolleger og kunder.
Om SIF Gruppen
SIF Gruppen er en ejerledet virksomhed med over 106 års erfaring og over 500 medarbejdere. Vi ved, at vores medarbejdere er kernen i vores succes, og derfor prioriterer vi deres udvikling gennem SIF Akademi.
Hos os finder du et dynamisk arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, højt til loftet og en flad struktur. Vi sætter pris på ærlighed, åbenhed og direkte kommunikation – og forventer det samme af vores medarbejdere. Arbejdsdagen hos os er både indholdsrig og motiverende, og vi tilbyder mange hyggelige arrangementer for vores medarbejdere og deres familier.
Lyder det som noget for dig?
Kontakt Jonas Lorentzen på tlf.: 25 65 22 41 eller på jol@sif.dk for mere info. Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning med CV snarest muligt på job@sif.dk med emnetitlen "Maskinfører – att. JOL". Vi afholder samtaler løbende.