15.1.2020

SIF Gruppens lærling til Olympiade

I sidste uge, var vores lærling, Alexander T. Jensen, i Litauen og deltage i Technolympics. Med fokus på klimaet, blev det nogle inspirerende og lærerige dage, som bød på foredrag, samarbejde, konkurrence, oplevelser og socialt samvær med andre unge på tværs af lande og kulturer. ”Det var en vildt fed oplevelse og enormt bekræftende at opleve at så mange lande kæmper for klimaet”, udtaler Alexander.

SIF Gruppens lærling til Olympiade

Temaet for Olympiaden var ”De 5 R’er”: Reduce, Reuse, Refuse, Recycle og Repair, som er vigtige elementer at være bevidst om, når man gerne vil formindske sit aftryk på klimaet eller arbejde innovativt med bæredygtige og grønne teknologiske løsninger. Arrangementet startede ud med en konkurrence, hvor deltagerne skulle svare på en række spørgsmål om De 5 R’er. ”Selvom vi ikke vandt konkurrencen, var det meget lærerigt at være med, fordi vi for eksempel blev præsenteret for nogle af de grønne tiltag, som de andre lande har lavet”, udtaler Alexander. Efter konkurrencen deltog de unge i to workshops, hvor de skulle være kreative og lave tasker ud af brugt plastik samt nøgleringe af skateboards. Arrangementet var generelt virkelig gennemført, sågar deltagernes navneskilte var lavet af genbrugselementer.

  

Virksomhedsbesøg hos Neo Group og Dancer Bus

I løbet af Olympiaden var deltagerne på besøg hos to virksomheder, som til dagligt arbejder med genbrug, innovation og grøn teknologi. Det første besøg gik til Neo Group, som laver plastik af råstoffer samt genanvender brugt plastik til at producere nyt. ”Det var en spændende rundvisning, hvor vi bl.a. lærte, at man kan bruge de overskydende stoffer fra plastik til en komponent som bl.a. bruges til brandskum”, fortæller Alexander.

Det andet virksomhedsbesøg gik til Dancer Bus, som har produceret en 100% elektrisk bus af genanvendt materiale.  Den kan køre 100km på en 5 minutters opladning, og er blevet certificeret og godkendt af EU til at blive brugt i bl.a. storbyer. Alexander fortæller: Det var virkeligt fedt at se de to virksomheder og opleve, at der er flere som lever af at lave innovative og miljørigtige løsninger”.

Tak til Holbæk Kommune

I SIF Gruppen takker vi Holbæk Kommune, for at have givet Alexander den helt unikke oplevelse og mulighed for at deltage i arrangementet. Det har uden tvivl givet ham en masse med i rygsækken, som han kan drage fordel af fremadrettet i sin uddannelse og karriere.

SIF Gruppens lærling til Olympiade

SIF Gruppen · Generatorvej 12, 2860 Søborg · Tlf. 39 750 750 · sif@sif.dk

Vi bruger cookies ifbm. funktioner på hjemmesiden og til indsamling af statistik. Ved at klikke "Accepter alle", godkender du vores brug af cookies. Hvis du klikker på knappen "Afvis alle", sætter vi ikke cookies til statistik – vi benytter dog en cookie for at huske dit valg. Du kan også vælge hvilke formål, hjemmesiden må bruge cookies til.
Tilpas indstillinger