SIF Gruppen vedligeholder Frederiksberg Kommunes ejendomme
I forlængelse af 45 års samarbejde er vi stolte over at kunne offentliggøre, at vi for nylig genvandt rammeaftalen med Frederiksberg Kommune.

Aftalen omfatter udførelse af el-arbejder i forbindelse med reparation og vedligeholdelsesopgaver på Frederiksberg Kommunes ejendomme. Arbejdet dækker både udvendig og indvendig vedligeholdelse af tekniske installationer på alt fra børnehaver, skoler og biblioteker til Rådhuset, Brandstationen og Stadion.
”Vi er naturligvis meget glade for at kunne fortsætte vores tætte samarbejde med den bygningsansvarlige i Frederiksberg Kommune. Vores team er med til at højne kvaliteten i installationerne, der for en dels vedkommende er af ældre dato. Kvaliteten i den administrative del af samarbejdet, bliver med denne rammeaftale ligeledes højnet, da vi nu bliver yderligere integreret med deres it-system. Dette skridt samt 45 års samarbejde, ser jeg som et udtryk for, at Frederiksberg Kommune har meget tillid til os, hvilket er en styrke for vores nuværende og fremtidige samarbejde”, siger David Theilgaard, Serviceleder i SIF Gruppen.
Udover aftalen med Frederiksberg Kommune samarbejder SIF Gruppen med en lang række sjællandske kommuner i tilsvarende rammeaftaler, hvor vores kompetente medarbejdere sikrer høj kvalitet og god service.