VIP sponsor for Eventyrteatret

SIF Gruppen har siden starten af 2016 været stolt sponsor for Eventyrteatret, hvis idegrundlag og værdisæt appellerer til os.

Vi hjælper Eventyrteatret med at uddanne fremtidens livskunstnere

I SIF Gruppen lægger vi stor vægt på uddannelse af unge mennesker med talent og gå-på-mod. Vi er bevidste om at det er en nødvendig samfundsopgave at opmuntre og uddanne fremtidens nødvendige arbejdskraft. Det bidrager vi selv til ved at have et konstant stort antal lærlinge under uddannelse i SIF Gruppen.

Derudover har vi nu valgt at støtte Eventyrteatret som for mange unge talenter er et naturligt springbræt til en karriere som professionelle scenekunstnere, mens det samtidig også er teatrets ambition, at alle 'eventyrbørn' bliver livskunstnere og kan bruge deres kompetencer fra teatrets forunderlige verden, uanset hvilken vej de vælger. Mange ’eventyrbørn’ har i voksenlivet valgt en anden karriere, men tiden i Eventyrteatret har givet dem den rette tro på sig selv og modet til at opnå succes med de valg de har truffet. Den livsuddannelse vil SIF Gruppen gerne støtte op om.

Lidt fakta om Eventyrteatret

Som det eneste familieteater i Danmark opfører Eventyrteatret hvert år mindst to nye musicals på etablerede teaterscener, hvor alle medvirkende er børn og unge. Formålet er at samle familien om teatrets forunderlige verden og eventyrets universelle visdom og give børn og voksne en fælles mindeværdig teateroplevelse.

Eventyrteatret er også en dramaskole, hvor børn og unge med særligt talent for sang, dans og skuespil kan udvikle sig både fagligt og menneskeligt. I trygge og professionelle rammer får de undervisning af erfarne scenekunstnere i de vigtigste discipliner inden for teater og musical. Undervisningen har positiv effekt på børnenes personlige udvikling og skaber varige venskaber på tværs af alder og sociale skel.

Eventyrteatrets visioner:

  • De vil være et kreativt kraftcenter, som talentfulde børn og unge fra hele Sjælland opsøger for at få undervisning af professionelle scenekunstnere og medvirke i professionelle forestillinger.
  • De vil være landskendt som familieteatret, der spiller professionelle eventyrmusicals for hele familien med landets mest talentfulde børn og unge.
  • De vil udbygge deres samarbejde med virksomheder og organisationer – både hvad angår billetsalg og strategisk samarbejde.  
  • De vil øge deres familiepublikum og pleje relationerne til deres nuværende publikum og kunder.​

Eventyrteatrets værdier:

  • Livsglæde, lærdom og hårdt arbejde
  • 'Det kræver talent at have talent'
  • At samle familien om eventyrets universelle visdom
  • Ildsjæle og eventyrligt fællesskab  

Derfor har Eventyrteatret brug for vores støtte

Eventyrteatrets unikke idégrundlag og aktiviteter falder både uden for teaterlovens og fritidslovens støttemuligheder. Derfor finansierer teatret primært selv sine aktiviteter via billetsalg, udgivelser og honorarer.

Som et værdifuldt supplement modtager Eventyrteatret økonomisk støtte fra en bred skare af private virksomheder og fonde. De ekstra midler gør det blandt andet muligt at give de 300 unge teatertalenter de ekstra undervisningstilbud og faciliteter, de fortjener.

Gå til Eventyrteatrets hjemmeside

"SIF Gruppen har siden starten af 2016 været stolt sponsor for Eventyrteatret, hvis idegrundlag og værdisæt appellerer til os."

Lars Mejlby, Administrerende Direktør

SIF Gruppen · Generatorvej 12, 2860 Søborg · Tlf. 39 750 750 · sif@sif.dk

Vi bruger cookies ifbm. funktioner på hjemmesiden og til indsamling af statistik. Ved at klikke "Accepter alle", godkender du vores brug af cookies. Hvis du klikker på knappen "Afvis alle", sætter vi ikke cookies til statistik – vi benytter dog en cookie for at huske dit valg. Du kan også vælge hvilke formål, hjemmesiden må bruge cookies til.
Tilpas indstillinger