Hvilken organisation synes du SIF Gruppen skal støtte i år?

I SIF Gruppen gør vi meget for at støtte hvor vi kan, og hvert år giver vi en juledonation til en organisation som gør et stort stykke arbejde for at hjælpe en masse mennesker i Danmark.

Du har nu mulighed for at stemme på den organisation som du synes skal have vores støtte i år. Vælg en af de angivne organisationer nedenfor.

Afstemningen lukker d. 1. oktober.

På forhånd tak for din stemme.

 

 

Naturen, klimaet og det rene drikkevand er under et voldsomt pres. Naturen mangler plads, og tusindvis af dyr og planter er i tilbagegang og i fare for helt at forsvinde. Vores forbrug af ressourcer er alt for højt til, at naturen kan følge med. Der er behov for nye løsninger, så vi kan passe godt på klimaet. Vandet i vores undergrund er mange steder så forurenet, at det ikke længere kan drikkes.

Kriserne for vores drikkevand, natur og klima kan ikke løses uafhængigt af hinanden. Kun ved at finde sammenhængende løsninger, kan vi vende udviklingen og sikre fremtiden for kommende generationer.

Hvis Danmarks Naturfredningsforening får vores juledonation, er vi med til at arbejde for at vende udviklingen og bringe vores natur og samfund i balance.

 

Alt for mange mennesker i Danmark er ramt af depression og bipolar lidelse. Det præcise tal er ukendt, men data taler for at cirka 250.000 danskere på årsbasis rammes af en let, middel eller svær depression mens op mod 50.000 har bipolar lidelse.

Dertil kommer følgevirkningerne for alle deres pårørende. Det koster for de ramte mennesker i form af tab i livskvalitet og ar på sjælen, og det koster samfundet formuer i tabt arbejdsfortjeneste, produktionstab og sygedagpenge.

Hvis DepressionsForeningen får vores juledonation, kan vi støtte deres arbejde med at hjælpe personer med depression og bipolar lidelse samt deres pårørende med at finde balance i livet.

 

 

Hver dag arbejder Dansk Blindesamfund for, at blinde og svagsynede kan deltage og bidrage på linje med alle andre: At flere får en uddannelse. At flere kommer i beskæftigelse. At færre er ensomme. At flere lever et aktivt og selvstændigt liv. Og at flere er sunde og dyrker motion.

Foreningen tilbyder rehabilitering, rådgivning, kurser, netværk og støtte, når synet svigter. De arbejder for bedre politiske rammer og rettigheder for mennesker med synshandicap i Danmark. Og de mobiliserer virksomheder, uddannelsesinstitutioner, civilsamfund og andre i at fremme forståelse og muligheder for blinde og svagsynede.

Hvis Dansk Blindesamfund får vores juledonation, kan foreningen med vores bidrag blandt andet hjælpe mennesker med synshandicap, støtte øjenforskning og uddanne førerhunde.

 

Gigtforeningen kæmper for, at mennesker med sygdomme og smerter i led, ryg og muskler får et bedre liv. Tidligere indsats. Færre smerter. Mere styrke.

Mere end 700.000 danskere lever med gigt. Ved at give vores støtte til Gigtforeningen kan vi være med til at gøre en forskel i indsatsen mod smerter og ødelagte led.

Hvis Gigtforeningen får vores juledonation vil vores støtte gå direkte til:

  • Livsvigtig forskning i forebyggelse og behandling af gigtsygdomme.

  • Viden og personlig rådgivning til dem, der er berørt af gigt.

  • Forbedring af vilkårene for mennesker med gigt gennem politisk indflydelse.

 

Børn, der er ramt af en livstruende sygdom og deres familier har brug for positive oplevelser. Make-A-Wish Danmark er med til at skabe håb, styrke og glæde hos det syge barn og dets familie ved at give barnet mulighed for at få opfyldt et ønske eller en drøm, som forældrene ikke selv magter.

Hvis Make-A-Wich Danmark får vores juledonation, hjælper vi med at opfylde ønsker for børn med livstruende sygdomme. Vi kan bidrage til at skabe et afbræk i en hverdag præget af sygdom og hårde behandlingsforløb for de børn, unge og familier, som har allermest brug for det.

 

Afstemningen er nu slut

SIF Gruppen · Generatorvej 12, 2860 Søborg · Tlf. 39 750 750 · sif@sif.dk

Vi bruger cookies ifbm. funktioner på hjemmesiden og til indsamling af statistik. Ved at klikke "Accepter alle", godkender du vores brug af cookies. Hvis du klikker på knappen "Afvis alle", sætter vi ikke cookies til statistik – vi benytter dog en cookie for at huske dit valg. Du kan også vælge hvilke formål, hjemmesiden må bruge cookies til.
Tilpas indstillinger