Lærlingehistorien fra 1918 til 2020 

SIF Gruppens historie startede i Skovshoved i 1918

Første lærling 

Willi Nielsen, søn af grundlæggeren Peter Nielsen startede i 1934 som den første lærling, og blev udlært i 1938. Willi blev sidenhen el-installatør og kompagnon i 1939. Dengang kunne man være i lære, og begynde undervisning til el-installatør samtidig med, at man gik på lærlinge aftenskole. Willi overtog virksomheden efter Peter Nielsens død i 1949. Han fratrådte i 1975.

 

Anden lærling 

Richard Thulin var SIF Gruppens anden lærling, men også den første problemlærling. Da han senere blev selvstændig installatør, stod han ved fyraften uden for virksomheden og skulle have lærlingene til at ”fuske” for sig. Han blev kaldt fløjte Richard, da han var fantastisk til at fløjte, og optrådte i mange år ved årlige sammenkomster og generalforsamlinger i ELFO. 

 

Tredje lærling 

Frantz Sodemann var på næsten alle måder en mønsterlærling, men havde en uheldig episode, da en kunde i Taarbæk, fik lokket ham til at bytte en rulle kabel for et ”skibsrat” (Kabel var i 1952 en mangelvare). 

Det var medlemmer af Skovshoved Sejlklub der lokkede Frantz til at lave byttehandlen, men tyveri var det. Med mellemkomst af gode venner i sejlklubben blev sagen løst, Frantz forsatte sin læreplads, og ”Skibsrattet hænger den dag i dag i sejlklubben! Det første sponsorat til Skovshoved Sejlklub. Frantz blev ingeniør, og ansat ved Norske Veritas, og der hænger (i SIF Holding) en gave fra Frantz, et kort over stormfloden i 1872, med kopi af hans lærerkontrakt på bagsiden. Gaven er til SIFs 75-års jubilæum, i 1993.

 

 

I de første 45 år blev der udlært i alt 9 lærlinge. 

 

Sven Arne Røpke                 1954

Orla Jacobsen                      1955

Leif Brøndum                        1957

Ole Kristiansen                     1959

Niels Simonsen                     1961

Peter Nielsen                        1963

 

Fra starten af 1970'erne begyndte udviklingen af antallet af lærlinge og op igennem dette årti, steg det gennemsnitlige antal lærlinge fra 4 til 6 lærlinge. Efter udflytningen fra Skovshoved steg antallet af lærlinge i takt med virksomhedens udvikling. Der blev indført en politik omkring uddannelse af lærlinge.

 

”Når virksomheden er forbruger af arbejdskraft, er den også forpligtet til at uddanne denne”!

 

I 1996 blev der oprettet en afdeling for uddannelse af lærlinge. I forbindelse med oprettelsen af afdeling blev der udarbejdet en uddannelsespolitik, der siden har dannet grundlaget SIFs uddannelsesplan af lærlinge. Hovedelementerne i uddannelsesplanen var, at 4 til 6 lærlinge skulle være af anden etnisk oprindelse en dansk, og 1 til 2 skulle være piger. I starten var det funktionsleder Ole Bech der stod for afdelingen, men efter hånden som den udviklede sig, besluttedes i 1999, at antage en lærer fra teknisk skole til at stå for afdelingen. Teoretisk var dette en rigtig beslutning, men i praktisk fik vi det ikke til at fungerer, og allerede i 2000, ændrede vi organisationen, så Ole Bech igen blev leder af lærlinge uddannelsen.

 

I perioden fra 2000 og frem til Ole Bech, i jubilæumsåret som følge af sygdom forlod SIF, udviklede afdelingen sig til at have godt 70 lærlinge under uddannelse. Efter oprettelsen af Akademiet i 2018 blev Martin Johansen leder af uddannelsesafdelingen i nært samarbejde med Anette Lok Plees fra HR-afdelingen

 

Lærlinge medaljer

 

Elfaget er et af de sidste håndværksfag der indførte medalje.

Den første i SIF Gruppen der fik medalje var Jeppe Falmer Nielsen, der ved afslutningen af sin lærer tid i 1989 fik medalje. På tidspunktet for afslutningen af sin læretid, havde Jeppe en vanskelig periode, med langt hår i flere farver, efter aftale med hans fader, der var ansat ved Gentofte Kommune, blev Jeppe ikke indstillet til prisuddelingen på Københavns Rådhus med Hendes Majestæt Dronning Margrethe II.. 

Igennem årene har i alt 28 lærlinge fra SIF Gruppen modtaget fagets medalje i forbindelse med afslutningen af deres uddannelse. 

Den sidste medaljeoverrækkelse var en anelse anderledes end hvad vi førhen har været vant til. Lars Walmod dukkede op til medaljeoverækkelse med et fotografi af H.M. Dronningen, der desværre ikke kunne være tilstede grundet Coronapandemien. 

 

Kvindelige lærlinge 

 

SIF Gruppen fik sin første kvindelig lærling Bennedikte Gøttsche i 1996, i forbindelse med den oprettede afdeling for uddannelse af lærlinge.

Selv om det var besluttet i ledelsen at vi skulle have kvindelige lærlinge, var det med en vis betænkelighed, da vi tidligere havde haft en kvindelig elektriker der som følge af mangelfuld uddannelse, ikke levede op til hvad man kunne forvente af en uddannet elektriker. Uddannelsen af Benedikte var gnidningsløst og gav grundlaget at den næste kvindelige lærling Linda kom et par år efter.

Igennem tiden har SIF gruppen uddannet 10 kvindelige elektrikere, hvor af de 3 har fået medalje. På billedet nedenfor ses vores første lærling, Bennedikte.

 

Lærlinge med anden etnisk oprindelse end dansk 

 

Den første lærling med anden etnisk oprindelse var Kiros Tasfagiotch fra Somalia. Uddannelsesforløbet kom i stand efter henvendelse fra teknisk skole, der havde flere lærlinge med anden etnisk oprindelse end dansk, som de skulle finde praktikpladser til.

Samme uge henvendte Chatring Hing, fra Vietman sig i den daværende afdeling på Bagsværdvej, og den daværende kontorassistent Rikke Rasmussen, mente også vi skulle give den unge mand chancen.  Få dage efter Kiros startede Chatring som lærling.

 

Hermed blev grunden lagt til SIF Gruppens uddannelsespolitik, der tilsagde, at der altid skal være 4 til 6 lærlinge med anden etnisk oprindelse end dansk under uddannelse.

 

DM i skills 

Efter der inden for håndværksfagene var indført ”DM i Skill.” kom elfaget med som prøvefag i 2011. Ved DM i Skills konkurrer en lærling fra hver af de 5 regioner imod hinanden om at vinde DM. I 2011, hvor el kun var prøvefag, fik lærling, Peter Balslev, 1 præmien. I 2015 var Jacob Jægerfod med i den rigtige konkurrence, men vandt desværre ikke, men fik speciel miljøpris.

 

I 2017 var Alexander Skaarup med i finalen, og han vandt DM.

I 2020 var det Emil Eigenbrod der deltog og vandt DM i Skills. 

I de 10 år der har været afholdt DM i Skill. (hvis man tager prøveåret med), har SIF Gruppen haft 4 finalister ud af de samlede ca. 50 finalister, fra branchens i tiåret omkring 20.000 lærlinge. SIF har således haft 8% af finalisterne og 30% af vinderne.

Resultaterne af arbejdet med uddannelse af lærlinge har vist sig, og skal gerne fortsætte.

 

Lærlinge der fortsat er i SIF Gruppen

De lærlinge der har følt sig rigtigt hjemme i SIF har haft en lang udvikling.

 

Brødrene Rasmussen

Flemming startede som lærling i 1984 og hans bror Christian i 1988. I dag er Flemming Funktionsleder i servicegruppen og Christian leder af afdelingen for brandsikring. Vi har fundet lidt gamle billeder frem fra arkivet af de to brødre. 

 

Voksen Brian Brixby er i dag tillidsmand for alle SIFs elektrikere og lærlinge, og Michael B. Andersen tekniker i sikringsafdelingen, Tina Bilbo er forman for elektrikerne i projekt Haldor Topsøe, og 56 af SIFs nuværende medarbejdere har fået deres grunduddannelse i SIF

 

Ved uddannelse af lærling nr. 300, har SIF gruppen 75 lærlinge, hvoraf 32 er voksenlærlinge, 18 med anden etnisk oprindelse end dansk og 1 pige.

Fra lærling til Administrerende Direktør 

Den nuværende direktør Lars Mejlby, startede som lærling i 1989, og har haft hele sin erhvervsmæssige karrierer i SIF. Efter svendeprøve og nogle år som svend, blev han i forbindelse med organisationsændring i 1996 overmontør i teknisk afdeling der havde Johnnie Aas som leder. 

I perioden 2001 til nu udviklede Lars sig over funktionsleder videre salgsleder og senere salgschef, inden han i 2017 blev konstitueret som direktør, og senere på året blev administrerende direktør. Hans søn Lukas der blev svend i foråret, startede også sin uddannelse i SIFi 2016. Denne del af historien er også bevis på hvordan vores familievirksomhed udvikler sig i tætte, med gode relationer.

Lars Mejlby 1989  

Lars Mejlby 2020 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SIF Gruppen · Generatorvej 12, 2860 Søborg · Tlf. 39 750 750 · sif@sif.dk

Vi bruger cookies ifbm. funktioner på hjemmesiden og til indsamling af statistik. Ved at klikke "Accepter alle", godkender du vores brug af cookies. Hvis du klikker på knappen "Afvis alle", sætter vi ikke cookies til statistik – vi benytter dog en cookie for at huske dit valg. Du kan også vælge hvilke formål, hjemmesiden må bruge cookies til.
Tilpas indstillinger