2.7.2019

SIF Gruppen udvider forretningen med låseservice

I SIF Gruppen kan vi gå på sommerferie med en glædelige nyhed om at vi er blevet certificeret sølvpartner hos Assa Abloy, det tidligere Ruko. Dette betyder at vi nu kan levere låsesystemer til både nye og eksisterende kunder samt udføre service på bl.a. mekaniske låse.

SIF Gruppen udvider forretningen med låseservice

På billedet fra venstre ses Salgskonsulent Thomas Hansen fra Assa Abloy og Sikringschef Peter J. Westphall fra SIF Gruppen.

 

Samarbejdet kommer som en naturlig udvikling inden for vores sikringsområde, da vores eksisterende sikringskunder længe har efterspurgt en samlet servicepartner, som også kan levere og servicere låsesystemer og produkter fra Assa Abloy. I SIF Gruppen er vi glade for at have udvidet vores forretning med denne nye kompetence, hvor vi fremover kan tilbyde de bedste muligheder for sikring af døre hos erhvervskunder og offentlige institutioner.

 

Certificeret sølvpartner

Som certificeret sølvpartner, kan SIF Gruppen tilbyde at levere, installere og servicere samtlige låsesystemer og produkter fra Assa Abloy. Certificeringen betyder endvidere at SIF Gruppen har kompetencerne til at rådgive om alle systemerne, og at vi lever op til de høje krav, som Assa Abloy stiller til kvalitet og uddannelse.

Certificeringen er opnået gennem et samarbejde med Assa Abloy, indledt af vores nye sikringschef Peter J. Westphall. Peter har fået ansvaret for den daglige drift og udvikling af SIF Gruppens sikringsafdeling, som består af mere end 50 medarbejdere inden for bygningssikring, personsikring, velfærdsteknologiske løsninger og serviceaftaler.

Peter J. Westphall

Sikringschef

SIF Gruppen · Generatorvej 12, 2860 Søborg · Tlf. 39 750 750 · sif@sif.dk

Vi bruger cookies ifbm. funktioner på hjemmesiden og til indsamling af statistik. Ved at klikke "Accepter alle", godkender du vores brug af cookies. Hvis du klikker på knappen "Afvis alle", sætter vi ikke cookies til statistik – vi benytter dog en cookie for at huske dit valg. Du kan også vælge hvilke formål, hjemmesiden må bruge cookies til.
Tilpas indstillinger