30.8.2019

Lærlinge var frontløbere for SIF Gruppen ved årets DHL Stafet

I SIF Gruppen har vi deltaget i DHL Stafetten i over 15 år, og i år var naturligvis ingen undtagelse. Vi var repræsenteret med 5 hold, heriblandt et rent lærlingehold, som med højt humør og stærk holdånd klarede løbet med bravur.

Lærlinge var frontløbere for SIF Gruppen ved årets DHL Stafet

Det var en skøn sensommeraften i hyggens tegn, hvor der blev gået, løbet, snakket, grinet, og spist lækkert grillmad i SIF Gruppens telt i Fælledparken. Stemningen var høj fra start, og der var rekordstor opbakning til deltagerne fra kolleger, venner og familier. Vi deltog med to walk-hold og tre løbehold, herunder et hold bestående udelukkende af lærlinge. Med god energi og en imponerende indsats, klarede alle deltagere det rigtigt flot. Vi er især stolte af vores lærlingehold, som i anledning af arrangementet, er blevet udnævnt til SIF Gruppens Frontløberlærlinge frem til næste års DHL Stafet.

Vi er i SIF Gruppen stolte af det sammenhold, som vi har her i virksomheden, og takker vores medarbejdere for endnu en gang at være med til at støtte op om den gode sag. Hele overskuddet fra DHL Stafetten går til Sparta Atletik og Motion til at forbedre forholdene for bredde-, ungdoms- og eliteidrætten. 

Vi glæder os allerede til næste år!

SIF Gruppen · Generatorvej 12, 2860 Søborg · Tlf. 39 750 750 · sif@sif.dk

Vi bruger cookies ifbm. funktioner på hjemmesiden og til indsamling af statistik. Ved at klikke "Accepter alle", godkender du vores brug af cookies. Hvis du klikker på knappen "Afvis alle", sætter vi ikke cookies til statistik – vi benytter dog en cookie for at huske dit valg. Du kan også vælge hvilke formål, hjemmesiden må bruge cookies til.
Tilpas indstillinger