23.1.2020

SIF Gruppen vinder fagentreprise på det nye LIFE Campus

I SIF Gruppen kan vi med stolthed offentliggøre at vi netop har indgået kontrakt med Ejendomsfonden LIFE om levering af el, sikring og CTS i det nye naturfaglige læringscenter LIFE Campus i Lyngby.

SIF Gruppen vinder fagentreprise på det nye LIFE Campus

Entreprisen omfatter etablering af en 4000 m2 stor bygning, i tre etager, som bl.a. indeholder kontorer, laboratorier, reception, fællesområde, auditorium og kælder. SIF Gruppen skal levere alle elinstallationer, IT-kabling, CTS og sikring, herunder brandalarmeringsanlæg, varslingsanlæg, branddørsanlæg, røgudluftning, adgangskontrol, tyverisikring og TV-overvågning.

Særligt fokus på lærlinge

I tilbudsvurderingen har der været særligt fokus på, hvor meget vi vil anvende og inddrage lærlinge i entreprisen. Vi har i den forbindelse committed os til altid at have 3 lærlinge med på opgaven, som er nøje udvalgt efter deres kompetencer, samt hvor de er i deres uddannelsesforløb. På den måde sikrer vi at de besidder de rette kompetencer og erfaringer inden for de enkelte kompetenceområder.

Naturfagligt undervisningslaboratorium

LIFE Campus er et af flere initiativer fra LIFE og Novo Nordisk Fonden, der har til formål at styrke interessen for naturvidenskab hos børn og unge. Centret skal fungere som et avanceret undervisningslaboratorium som skoler, grundskoler og ungdomsuddannelser fra hele landet, frit kan besøge i forbindelse med planlagte naturfaglige undervisningsforløb. Eleverne vil få mulighed for at arbejde sammen med deres lærere i det inspirerende, virkelighedsnære og eksperimenterende miljø, understøttet af læringskonsulenterne på stedet.

I SIF Gruppen ser vi frem til samarbejdet og er spændte på at starte arbejderne op til maj. LIFE Campus skal være klar til åbning i efteråret 2021.

Læs mere om projektet her.

SIF Gruppen vinder fagentreprise på det nye LIFE Campus

Jes Peter Frees

Projektdirektør

SIF Gruppen · Generatorvej 12, 2860 Søborg · Tlf. 39 750 750 · sif@sif.dk

Vi bruger cookies ifbm. funktioner på hjemmesiden og til indsamling af statistik. Ved at klikke "Accepter alle", godkender du vores brug af cookies. Hvis du klikker på knappen "Afvis alle", sætter vi ikke cookies til statistik – vi benytter dog en cookie for at huske dit valg. Du kan også vælge hvilke formål, hjemmesiden må bruge cookies til.
Tilpas indstillinger