SIF Gruppen vinder landsdækkende rammeaftale med Clever
I SIF Gruppen har vi det seneste år opbygget et stærkt samarbejde med Clever via vores rammeaftale vedr. ladestandere i Storkøbenhavn. Et samarbejde som på mange måder har udviklet sig hurtigt med en masse spændende projekter, som vi er stolte af.

Vores samarbejde med clever har nået nye højder og vi kan glædeligt fortælle, at vi har vundet den landsdækkende rammeaftale vedrørende etablering af ladeudstyr i det offentlige rum.
Den grønne omstilling er vigtig at sætte fokus på, og i SIF Gruppen er vi med til at sikre, at hele Danmark i fremtiden har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi, til en overkommelig pris.
’’Jeg er stolt over, at vi i SIF Gruppen kan åbne op for et landsdækkende samarbejde. Vi ser et kæmpe marked for elbiler i fremtiden og dermed også et kæmpe potentiale i vores samarbejde med Clever’’ - Asger Juhl, Serviceleder – infrastruktur og eMobility
Rammeaftalen med Clever betyder, at vi i fremtiden også vil være repræsenteret i Jylland.
’’Det har altid været en del af SIF Gruppens strategi at udvikle os og skabe flere løsninger med fokus på den grønne omstilling. Efter at have været repræsenteret på Sjælland i snart 103 år, kan vi nu udvide vores forretning mod Fyn og Jylland, hvilket åbner op for flere spændende projekter i fremtiden’’
– Lars Mejlby, Adm. Direktør.
”Vi skal gøre danskerne stadig mere trygge ved at køre på el frem for olie, samtidig med, at vi skaber et ladenetværk og kundeoplevelser i verdensklasse. Det er en enorm opgave, som vi kun kan lykkes med i fællesskab og derfor er vi glade for vores tætte samarbejde og nye rammeaftale med SIF Gruppen, der vil sætte ekstra fart på udrulningen af opladning til alle elbilister”, fortæller Casper Kirketerp-Møller, direktør i Clever.