Vi hylder det gode håndværk!
Stort tillykke til vores dygtige tekniker, Lotte Balling, der tirsdag aften blev fejret på Københavns rådhus, hvor hun modtog håndværkerforeningen Københavns flotte medalje, som tildeles Lotte for at have gennemført en særdeles veludført svendeprøve.

’’Lotte er et kendt ansigt hos os. Efter hun blev udlært, havde hun et kort afbræk, men er kommet tilbage til SIF familien igen. Lotte har valgt at prøve kræfter som IBI-tekniker i vores teknikafdeling. Hun har vist os, at hun har den tekniske forståelse der skal til, og tilmed dygtiggøre hun sig på eget initiativ. Lotte viser gå-på-mod og jeg vil på afdelingens vegne sige stort tillykke, og fortælle at vi er superglade for at have hende med på holdet!’’ – Karsten Bundgaard Knudsen, Afdelingsleder – Teknik
Udover den flotte sølvmedalje, fik Lotte tildelt Max Fodgaards medaljelegat på 25.000 kr.
I SIF Gruppen er vi stolte af at være med til at uddanne fremtidens faglærte på erhvervsuddannelsen og samtidig få muligheden for at hylde elektrikerfaget og det gode håndværk ved særlige begivenheder som denne.
Vi ønsker Lotte et stort tillykke med den flotte præstation!