20.12.2021

Rejsegilde på lynladestation i Køge

Trods ustadigt vejr, var det med største fornøjelse, at vi for nylig rundede en milepæl og kunne fejre rejsegilde for den, indtil videre, største lynladestation i offentligt rum i Danmark.

Rejsegilde på lynladestation i Køge

I fejringen deltog både Clever, som er vores bygherre, samt en række af vores underleverandører og ikke mindst nogen af vores egne medarbejdere. Traditionen tro, bød vi på lidt at spise og drikke, mens folk minglede og fik en rundvisning på den spændende byggeplads.

Lynladestationen, som ligger i Køge, består af 8 ladestandere, der samlet set kan betjene 16 biler på samme tid med op til 300 kW, og stationen forventes at være i drift ultimo januar. Inden da, bliver byggepladsen forvandlet til et grønt rekreativt område med beplantning, bænke og legeplads.

Mette Nøhr, CXO hos Clever uddyber: I Clever designer vi vores lynladestationer med visionen om at skabe smukke oplevelser, hvor æstetik, design, naturen og teknikken går op i en højere enhed.

På taget af hver enkelt canopy monteres desuden solceller og sammen med et 1,2 MWh batteri, bliver det muligt at lagre den grønne energi og på den måde aflaste elnetværket. Forventningen fra Clever er, at solcellerne vil kunne dække selve driften af ladestationen.

Det er en fryd at arbejde sammen med vores engagerede og professionelle underleverandører på dette projekt, og ikke mindst sætter jeg naturligvis meget stor pris på det gode samarbejde, vi har med Clever. Vi var glade for at kunne vise byggepladsen frem for så mange interesserede mennesker, og det bliver en stor begivenhed at afslutte dette store projekt med lynladestationer, siger Christian Eriksen, Entreprisechef, SIF Gruppen.

SIF Gruppens e-mobilityafdeling vandt i starten af 2021 dette projekt efter en udbudsrunde, og senere på året vandt vi endnu et projekt, der skal ligge i Odense. Lynladestationen i Odense bliver til gengæld dobbelt så stor og bliver således den kommende største lynladestation i det offentlig rum. Den får kapacitet til at oplade 28 biler på samme tid.

SIF Gruppen · Generatorvej 12, 2860 Søborg · Tlf. 39 750 750 · sif@sif.dk

Vi bruger cookies ifbm. funktioner på hjemmesiden og til indsamling af statistik. Ved at klikke "Accepter alle", godkender du vores brug af cookies. Hvis du klikker på knappen "Afvis alle", sætter vi ikke cookies til statistik – vi benytter dog en cookie for at huske dit valg. Du kan også vælge hvilke formål, hjemmesiden må bruge cookies til.
Tilpas indstillinger