Vi støtter de ukrainske ofre
I SIF Gruppen står vi sammen mod Rusland og støtter de ukrainske ofre. Efter Ruslands invasion af Ukraine i sidste uge valgte vi ligesom mange andre virksomheder at vise vores støtte til de ukrainske ofre ved at lyse facaden på vores hovedkontor i Søborg op i Ukraines flags farver.

I SIF Gruppen mener vi, at vi som virksomhed i et demokratisk land har et ansvar for at værne om demokratiet og menneskerettighederne. Det er derfor helt naturligt for os at støtte Røde Kors’ indsats for ofrene i Ukraine, samtidig med at en af vores egne afdelingsledere, Jacob Michaelsen, har taget del i samtalen om, hvordan vi bedst muligt hjælper ukrainerne ved at deltage i et indslag i Go’ morgen Danmark. Som tidligere udsendt soldat udviser Jacob forståelse over for de civile ukrainere, der netop nu forbereder sig på at gå i krig mod Rusland for at forsvare deres hjem og land. Han opfordrer dog til, at både civile ukrainere og andre udefrakommende tænker sig om en ekstra gang, inden de går i krig uden militær træning, da følgevirkningerne kan have store konsekvenser for det enkelte menneske.
Se hele interviewet med Jacob her.
Vi bør i stedet finde andre måder at hjælpe ukrainerne på. I SIF Gruppen står vi derfor klar med åbne arme og jobs til eventuelle ukrainske flygtninge, så de kan få en så normal hverdag som overhovedet muligt i denne svære tid. Selvom det er et beskedent bidrag, er vi glade for at kunne være en del af et fællesskab, der kæmper for fred, demokrati og menneskerettigheder.