15.3.2022

Lærlinge på café med fuldt menukort

I torsdags afholdt vi årets første lærlingecafé ud af fire. Her mødte vores lærlinge talstærkt op til en eftermiddag fyldt med netværk, faglige indslag og andre lækkerier.

Lærlinge på café med fuldt menukort

I SIF Gruppen lægger vi stor vægt på personlig og faglig udvikling af vores medarbejdere. Det gælder også vores lærlinge. Derfor har vi gennem tiden vedtaget en række tiltag særligt tiltænkt vores dygtige lærlinge.

Lærlingecafé, arbejdsstand, buddyordning, sociale arrangementer og så videre – menukortet til vores lærlinge er lige så langt som på en tvivlsom restaurant. Til gengæld garanterer vi, at kvaliteten er høj. Som en del af vores uddannelse af lærlinge afholder vi hvert år fire såkaldte lærlingecaféer; to fysiske og to virtuelle over Teams. Der er dog ikke tale om café i traditionel forstand – formålet er at ryste vores mange lærlinge sammen samtidig med, at de får et bedre indblik i virksomheden og dens forskellige afdelinger samt lærer nyt inden for deres fagområde.

Torsdagens menu bød først på en velkomstdrink med vores to snacks af en HR- og lærlingeansvarlig, Anette Pless, og en Adm. direktør, Lars Mejlby. Til hovedret kunne de fremmødte lærlinge nyde en række forskellige faglige indslag om henholdsvis vores arbejde med den grønne omstilling, marketing, kvalitetssikring og virksomhedens strategi. Og til dessert: Et fællesbillede.

Vi takker vores dygtige lærlinge for endnu en god caféoplevelse og glæder os til de næste tre i år.

SIF Gruppen · Generatorvej 12, 2860 Søborg · Tlf. 39 750 750 · sif@sif.dk

Vi bruger cookies ifbm. funktioner på hjemmesiden og til indsamling af statistik. Ved at klikke "Accepter alle", godkender du vores brug af cookies. Hvis du klikker på knappen "Afvis alle", sætter vi ikke cookies til statistik – vi benytter dog en cookie for at huske dit valg. Du kan også vælge hvilke formål, hjemmesiden må bruge cookies til.
Tilpas indstillinger