25.3.2022

Fundamentet er lagt til 289 bæredygtige boliger

Spyddene er stukket i jorden under fundamentet til Strandby Høje, der er et byggeri af 289 lejligheder under opførelse i et kommende boligområde; udviklingsområdet Hundige Øst i Greve.

Fundamentet er lagt til 289 bæredygtige boliger

Vores afdeling i Næstved har æren af el-entreprisen, der udover de mange boliger også inkluderer erhvervslejemål og p-kælder på det 400 meter lange byggefelt.

Entreprisen inkluderer projektering og installation af elinstallationer i terræn, hovedforsyning, føringsveje, tavler, kraftinstallationer, lysinstallationer, belysningsarmaturer, solcelleanlæg, adgangskontrol, brandventilation, BMS m.v.

”Efter tidligere at have arbejdet sammen med både Sjælsø Management og Balder Danmark på boligbyggeriet Lynghaven, som ligger i bydelen Nærheden, Hedehusene, er vi naturligvis meget stolte af igen at blive udvalgt til en el-entreprise af denne formidable duo. Vi ser meget frem til at fortsætte det gode samarbejde på projektet i Strandby Høje, hvor første spadestik for længst er stukket i jorden, og fundamentsjordingen er udført”, siger Theis Nørrelund, Afdelingsleder i Næstved El-Service, en del af SIF Gruppen.

Balder Danmark vandt for knap halvandet år siden udbuddet på bl.a. Strandby Høje, og boligerne er udviklet i samarbejde med Danielsen Architecture og Sjælsø Management. Der er fokus på bæredygtighed både, hvad angår processer og materialevalg og et krav om at opnå en DGNB Guld-certificering, der bygger på FN’s definition af bæredygtighed, hvor et byggeri evalueres ud fra miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social kvalitet, teknisk kvalitet, proceskvalitet og områdekvalitet. Der stilles således særlige krav til materialevalg og affaldssortering.

Strandby Høje forventes at være indflytningsklar medio 2024.

 

Du kan læse mere på Balder Danmarks hjemmeside her.

SIF Gruppen · Generatorvej 12, 2860 Søborg · Tlf. 39 750 750 · sif@sif.dk

Vi bruger cookies ifbm. funktioner på hjemmesiden og til indsamling af statistik. Ved at klikke "Accepter alle", godkender du vores brug af cookies. Hvis du klikker på knappen "Afvis alle", sætter vi ikke cookies til statistik – vi benytter dog en cookie for at huske dit valg. Du kan også vælge hvilke formål, hjemmesiden må bruge cookies til.
Tilpas indstillinger