12.5.2022

Hædret med Håndværkerforeningens Medalje efter formidabel lærlingetid og svendeprøve

I går uddelte Håndværkerforeningen hædersmedaljer til årets dygtigste unge nyuddannede håndværkere – en tradition, der går 150 år tilbage i tiden og siden 1927 med deltagelse fra Kongehuset.

Hædret med Håndværkerforeningens Medalje efter formidabel lærlingetid og svendeprøve
Foto: Rie Neuchs

 

Efter en formidabel lærlingetid og svendeprøve er elektriker Frederik Michal Hansen fra vores afdeling i Næstved nu blevet hædret både med Håndværkerforeningens sølvmedalje samt et gavmildt legat fra Direktør Ib Henriksens Fond Rejselegater. Han fik desuden æren af at hilse på HM Dronningen.
I SIF Gruppen har vi i gennemsnit 100 aktive lærlinge ad gangen, og vi er vi stolte over at være med til at uddanne fremtidens faglærte på erhvervsuddannelsen og samtidig få muligheden for at hylde elektrikerfaget og det gode håndværk ved særlige begivenheder som denne. 

Vi ønsker Frederik et stort tillykke med den ekstraordinære præstation!

Udover at Frederik modtog en medalje er vi også stolte af vores medaljemodtager fra 2021, Lotte Balling, som var blevet inviteret til at holde en tale under ceremonien, hvor hun bl.a. opfordrede årets medaljemodtagere til at bruge deres evner og kompetencer til at støtte og hjælpe andre godt på vej til at nå deres personlige mål.

Tillykke til Lotte med en velskrevet og veludført tale!

SIF Gruppen · Generatorvej 12, 2860 Søborg · Tlf. 39 750 750 · sif@sif.dk

Vi bruger cookies ifbm. funktioner på hjemmesiden og til indsamling af statistik. Ved at klikke "Accepter alle", godkender du vores brug af cookies. Hvis du klikker på knappen "Afvis alle", sætter vi ikke cookies til statistik – vi benytter dog en cookie for at huske dit valg. Du kan også vælge hvilke formål, hjemmesiden må bruge cookies til.
Tilpas indstillinger