Vores årlige bestyrelsesseminar flytter ud i det fri
I tirsdags holdt vi vores årlige bestyrelsesseminar og valgte at mødes med græs mellem tæerne og frisk luft i næsen.
Da vigtige emner som strategi og bæredygtighed skulle drøftes i SIF Gruppens bestyrelse, faldt det os naturligt, at vi skulle ud under åben himmel omgivet af natur og frisk luft. Vi startede dagen med en 6 km vandring langs stranden og fik både clearet hovederne og sat gang i nogle gode walk n’ talks. Dagen bød på mange spændende indlæg og gode debatter i vores hyggelige telt samt lækker mad tilberedt over bål.
Tak til Troels Blicher Danielsen fra Tekniq Arbejdsgiverne for et spændende og inspirerende indlæg. Vi føler os godt klædt på til den fremtidige udvikling i SIF Gruppen.
Vi takker alle bestyrelsesmedlemmer for en fed dag med god energi og højt humør.