19.9.2022

Tre dages workshop er startskuddet til bæredygtighedsuddannelse

13 montører, udnævnt bæredygtighedsambassadører, tager tre dage ud af kalenderen for at hellige al opmærksomhed på bæredygtighed og på at vurdere og diskutere, hvad installationsbranchen og den enkelte montør kan gøre for at accelerere den grønne omstilling.

Tre dages workshop er startskuddet til bæredygtighedsuddannelse

SIF Gruppen har sammen med Schneider Electric og Solar Danmark indgået et partnerskab om at skabe de mest optimale muligheder for at træffe bæredygtige valg i hverdagen - både på og uden for arbejdet. 

Omdrejningspunktet for workshoppen har været SIF Gruppens nyligt lancerede Grønne Servicevogn – og emnerne spændte lige fra valget af materialer inde i selve servicevognen til helikopterblikket på vores jordklode og de klimaforandringer, vi ser og muligvis har i vente.

Vi må tage ansvar som virksomhed og gå foran, når vi taler bæredygtighed - i stedet for at læne os tilbage og vente på, at andre løser klimakrisen. Vi kigger indad og starter med os selv, for alle kan gøre en forskel, og vi har qua denne workshop synliggjort for os selv, hvor vi kan ændre rutiner og optimere. Om vi taler affaldssortering i kantinen eller en bæredygtighedsuddannelse til alle medarbejdere, så tæller det hele. Vi starter indefra og bevæger os udad og involverer alle medarbejderlag fra starten. Ved at udnævne bæredygtighedsambassadører, som selv har tilkendegivet interesse i at gå forrest, så forventer vi, at engagementet styrkes”, forklarer Lars Mejlby, adm. direktør i SIF Gruppen.

Rammerne for workshoppen lå på skift hos Schneider Electric, Solar Danmark og SIF Gruppen, og de mange inspirerende indlæg fra en række talere fra de tre virksomheder samt fra Troels Blicher Danielsen, adm. direktør Tekniq Arbejdsgiverne, danner nu et solidt grundlag for SIF Gruppens bæredygtighedsuddannelse.

I SIF Gruppen er vi stolte af partnerskabet med Schneider og Solar, som ligger i tråd med verdensmålet ’Partnerskaber for handling’, og vi revner næsten af stolthed over vores montører, som har udvist et ekstraordinært engagement i workshoppen, i diskussionerne og i at tage denne viden med ud til kollegaerne allerede i dag! For som mange nævnte, er der vaner, vi kan gå direkte ud og ændre med det samme for at forbedre vores grønne indsats”, fortæller Anette Krogsgaard, administrationschef i SIF Gruppen.

Næste skridt er at sende samtlige montører, lærlinge og funktionærer på bæredygtighedsuddannelse, og det bliver kun starten på den lange rejse for SIF Gruppen, hvor bæredygtighed bliver en fast del af virksomhedens strategi og kommer til at præge hele virksomhedens fremtid.

SIF Gruppen · Generatorvej 12, 2860 Søborg · Tlf. 39 750 750 · sif@sif.dk

Vi bruger cookies ifbm. funktioner på hjemmesiden og til indsamling af statistik. Ved at klikke "Accepter alle", godkender du vores brug af cookies. Hvis du klikker på knappen "Afvis alle", sætter vi ikke cookies til statistik – vi benytter dog en cookie for at huske dit valg. Du kan også vælge hvilke formål, hjemmesiden må bruge cookies til.
Tilpas indstillinger