13.3.2025

SIF Gruppen udvider igen – denne gang åbner vi i Hillerød

Vi har en strategi i SIF Gruppen om at være til stede der, hvor vores kunder har brug for os. Det betyder, at vi løbende udvider i takt med at vores kunder udvikler sig og får behov for, at vi eksempelvis åbner kontor i Aalborg eller i Indre By, København, hvilket vi gjorde for nyligt. Vi har samtidig et mål om at blive landsdækkende på el-service – og vi er godt på vej. Nu åbner vi kontor i Hillerød, og det er der flere grunde til.

SIF Gruppen udvider igen – denne gang åbner vi i Hillerød
Fra venstre mod højre: afdelingsleder, Jonas Christian Jensen, elektrikerlærling David Ákason, elektrikerlærling William Lundberg og elektrikerlærling Marcus Petersen, som alle har sin daglige gang i Hillerød.

 

Både private kunder og erhverv - og særligt fokus på pharma-industrien

I Nordsjælland servicerer vi en bred vifte af kunder – fra private boligejere og erhverv over til pharma-industrien. SIF Gruppen har gennem en årrække specialiseret sig i at arbejde i GMP-områder, hvor vi har opbygget solid erfaring med de særlige forholdsregler og sikkerhedsforanstaltninger, der kræves i laboratoriemiljøer.

Vores største pharmakunde udvider, og SIF Gruppen følger med – derfor etablerer vi os nu centralt i Nordsjælland. Afdelingen i Hillerød vil have et stærkt fokus på pharma-industrien med specialister inden for automationsteknik og elinstallation, men samtidig styrker vi vores service inden for elinstallationer til erhverv og private kunder.

Uanset om det drejer sig om præcisionskrævende installationer i pharma-sektoren, driftssikre løsninger til erhverv eller moderne elinstallationer i private hjem, står SIF Gruppen klar med ekspertise og skræddersyede løsninger. Vi udvider desuden vores ydelser inden for Facility Management, så vi kan tilbyde omfattende service- og vedligeholdelsespakker til både industrikunder, virksomheder og boligejere.

 

Læreplads med en ekstra dimension

I SIF Gruppen har vi mere end 100 lærlinge, og i vores Hillerød-afdeling tilbyder vi nu en læreplads med mulighed for både at opnå bred erfaring inden for elinstallation i erhvervs- og private installationsprojekter samt muligheden for at opnå specialviden inden for pharma-industrien. 

Vi har en dedikeret lærlingeansvarlig, der sikrer, at alle vores lærlinge får en grundig oplæring – uanset om de arbejder i højt specialiserede GMP-miljøer eller med klassiske elinstallationer i virksomheder og private hjem. For dem, der ønsker at specialisere sig i pharma-sektoren, tilbyder vi en tæt 1-1-oplæring og en særlig buddyordning, der sikrer en tryg og grundig introduktion til arbejdet i laboratorie- og produktionsmiljøer.

Derudover ser vi frem til at udvide vores lærlingeprogram til også at omfatte automationsteknik, hvilket giver vores lærlinge endnu flere karrieremuligheder. Uanset interesseområde sikrer vi, at vores lærlinge får en solid faglig ballast og en alsidig uddannelse inden for elfaget.

 

Her bor vi

Du kan allerede aflægge os et besøg på vores nye adresse i Hillerød. Her kan du bl.a. møde vores afdelingsleder inden for Pharma & Industri, Jonas Christian Jensen.

Du finder os på:
Falkevej 14B
3400 Hillerød

Vi ser frem til at byde kunder og kollegaer velkommen i Hillerød!

SIF Gruppen · Generatorvej 12, 2860 Søborg · Tlf. 39 750 750 · sif@sif.dk

Vi bruger cookies ifbm. funktioner på hjemmesiden og til indsamling af statistik. Ved at klikke "Accepter alle", godkender du vores brug af cookies. Hvis du klikker på knappen "Afvis alle", sætter vi ikke cookies til statistik – vi benytter dog en cookie for at huske dit valg. Du kan også vælge hvilke formål, hjemmesiden må bruge cookies til.
Tilpas indstillinger